Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
blive Plantenæring. Jordens samlede Indhold af Kvælstof
er altsaa ikke noget Maal for dens Indhold af Kvælstof-
næring. Jorden kan følgelig være rig paa Kvælstof og dog
være ufrugtbar, naar det nemlig ikke er omsat eller under
Afgrødernes Vækst kan omsættes i plantenærende Form i
tilstrækkelig Mængde. I vore niere eller mindre udpinte
Jorder findes der i Reglen Kvælstof nok, hvad Mængden
angaar, men Fejlen er, at det er saa tungt omsætteligt,
saa der bliver for lidt tilgængelig Kvælstofnæring, og Af-
grøderne vil da komme til at sulte. Da Kvælstofnæring
imidlertid maa anses som Afgrødernes vigtigste Nærings-
middel, det, som mere end noget andet giver dem en kraftig
Vækst og et stort Næringsindhold som Foder, er det den
største Mangel for en Afgrøde, hvad Ernæringen angaar,
naar den ikke fra Jorden kan faa al den Kvælstofnæring,
den fuldt ud har Brug for. Mangel i saa Henseende er saa
almindelig og følelig for Afgrøderne paa vore nu udpinte
Jorder, at hele Gødningsspørgsmaalet væsentlig gaar ud paa
at skaffe tilgængelig Kvælstofnæring nok til Veje. Vi be-
høver dog ikke at gøde direkte med Salpetersyre eller Am-
moniak, idet vi i Hovedsagen kan nøjes med at tilføre Jorden
Staldgødning, der er rig paa organiske Kvælstofforbindel-
ser, hvoraf en større Del ude i Jorden forholdsvis let om-
dannes til de nævnte tilgængelige Plantenæringsstoffer.
Ammoniaken fremkommer ved Gjæring af Dyre- og Plante-
stoffer, findes navnlig i Madjorden og aftager med Dybden.
Salpetersyren dannes i Jordbunden baade af Ammoniak og
de organiske Kvælstofforbindelser under Indvirkning af en
meget lavt staaende, mikroskopisk Plante (Bakterie), og kun
hvor denne kan trives i Jordbunden. Salpetersyredannelsen
foregaar livligst, naar Luftens Ilt har fri Adgang, naar
Jorden hverken er vaad eller tør og under en Jordvarme af
imellem 5 og 37 0 C; den aftager under 5 0 og over 37 0 og
ophører helt ved 55 °. Jorden bør være muldet og porøs,
nevtral eller svag alkalisk, ikke sur. Enkelte Ammoniakfor-
bindelser omdannes dog vanskeligt til Salpetersyre, f. Eks.
svovlsurt Ammon.
Salpetersyre og Ammoniak er foran nævnte under ét
som tilgængelige Næringsmidler. Imidlertid har Forsøg nu
godtgjort, at Salpetersyre maa anses som vore Af-