Gødningslæren og Sædskiftet

38 blive Plantenæring. Jordens samlede Indhold af Kvælstof er altsaa ikke noget Maal for dens Indhold af Kvælstof- næring. Jorden kan følgelig være rig paa Kvælstof og dog være ufrugtbar, naar det nemlig ikke er omsat eller under Afgrødernes Vækst kan omsættes i plantenærende Form i tilstrækkelig Mængde. I vore niere eller mindre udpinte Jorder findes der i Reglen Kvælstof nok, hvad Mængden angaar, men Fejlen er, at det er saa tungt omsætteligt, saa der bliver for lidt tilgængelig Kvælstofnæring, og Af- grøderne vil da komme til at sulte. Da Kvælstofnæring imidlertid maa anses som Afgrødernes vigtigste Nærings- middel, det, som mere end noget andet giver dem en kraftig Vækst og et stort Næringsindhold som Foder, er det den største Mangel for en Afgrøde, hvad Ernæringen angaar, naar den ikke fra Jorden kan faa al den Kvælstofnæring, den fuldt ud har Brug for. Mangel i saa Henseende er saa almindelig og følelig for Afgrøderne paa vore nu udpinte Jorder, at hele Gødningsspørgsmaalet væsentlig gaar ud paa at skaffe tilgængelig Kvælstofnæring nok til Veje. Vi be- høver dog ikke at gøde direkte med Salpetersyre eller Am- moniak, idet vi i Hovedsagen kan nøjes med at tilføre Jorden Staldgødning, der er rig paa organiske Kvælstofforbindel- ser, hvoraf en større Del ude i Jorden forholdsvis let om- dannes til de nævnte tilgængelige Plantenæringsstoffer. Ammoniaken fremkommer ved Gjæring af Dyre- og Plante- stoffer, findes navnlig i Madjorden og aftager med Dybden. Salpetersyren dannes i Jordbunden baade af Ammoniak og de organiske Kvælstofforbindelser under Indvirkning af en meget lavt staaende, mikroskopisk Plante (Bakterie), og kun hvor denne kan trives i Jordbunden. Salpetersyredannelsen foregaar livligst, naar Luftens Ilt har fri Adgang, naar Jorden hverken er vaad eller tør og under en Jordvarme af imellem 5 og 37 0 C; den aftager under 5 0 og over 37 0 og ophører helt ved 55 °. Jorden bør være muldet og porøs, nevtral eller svag alkalisk, ikke sur. Enkelte Ammoniakfor- bindelser omdannes dog vanskeligt til Salpetersyre, f. Eks. svovlsurt Ammon. Salpetersyre og Ammoniak er foran nævnte under ét som tilgængelige Næringsmidler. Imidlertid har Forsøg nu godtgjort, at Salpetersyre maa anses som vore Af-