Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
grøders rette K vælstofnæring, mens Ammoniak nær-
mest kun i Nødsfald, d. e. naar der mangler Salpetersyre,
bliver brugt som direkte Næring. Ammoniaken skal altsaa
helst omdannes til Salpetersyre, hvilket ogsaa i veldyrket
Jord sker meget livligt, navnlig da i fugtige og varme Somre.
I god Brakjord foregaar Salpetersyredannelsen rimeligvis
allerstærkest, og det er fortrinsvis herved, at Brakning af
iøvrigt frugtbar Jord synes at virke gødende.
Da det altsaa er nødvendigt at tilføre Afgrøderne kvæl-
stof holdig Gødning, gjælder det ogsaa om, at man undgaar
Spild af Kvælstofforbindelser. Dette er dog lettere sagt end
gjort; men navnlig bør Spild af Urin og Ajle undgaas, da
disse Vædsker er rige paa Kvælstofforbindelser; ligeledes
maa man undgaa Tab af Ammoniak ved Fordampning, og
ikke mindre gjælder det om at undgaa Tab af Salpetersyre
ude i Marken, noget, som imidlertid ikke nær fuldt kan
forebygges, da Salpetersyre lader sig udvaske af Vandet.
Dernæst føres der Kvælstofforbindelser bort fra Jorden ved
Salg af de fleste Produkter, navnlig igjennem Korn, Roer,
Hø, Mælk og Kreaturer. Paa den anden Side kommer der
Erstatning igjennem Enghø, indkjøbt Kraftfocler, Kunstgød-
ning, Tørvejord og kvælstofsamlende Afgrøder. Da det
imidlertid er meget vanskeligt at opnaa den fornødne Ba-
lance mellem Tab og Erstatning af Kvælstof, er dette
Stof Gødningens vigtigste og kostbareste Be-
standdel.
De Stoffer, hvoraf Afgrøderne danner deres organiske
Forbindelser, er altsaa Kulsyre, Vand, Ilt og Salpetersyre
samt til Dels Ammoniak. De tre første behøver vi ikke
at skaffe til Veje igjennem Gødningen, da Naturen selv sør-
ger for dem. Derimod er Salpetersyren det allervigtigste
Gødningsstof, dels fordi Naturen ikke yder tilstrækkeligt
deraf, og dels fordi den og de Forbindelser, hvoraf den
dannes, mere eller mindre ikke kommer Afgrøderne til gode
paa Grund af Spild.
Afgrødernes uorganiske Bestanddele.
Som tidligere nævnt indeholder Planteaske Kulsyre.
Denne bor dog ikke regnes med til Afgrødernes uorganiske