Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
39 grøders rette K vælstofnæring, mens Ammoniak nær- mest kun i Nødsfald, d. e. naar der mangler Salpetersyre, bliver brugt som direkte Næring. Ammoniaken skal altsaa helst omdannes til Salpetersyre, hvilket ogsaa i veldyrket Jord sker meget livligt, navnlig da i fugtige og varme Somre. I god Brakjord foregaar Salpetersyredannelsen rimeligvis allerstærkest, og det er fortrinsvis herved, at Brakning af iøvrigt frugtbar Jord synes at virke gødende. Da det altsaa er nødvendigt at tilføre Afgrøderne kvæl- stof holdig Gødning, gjælder det ogsaa om, at man undgaar Spild af Kvælstofforbindelser. Dette er dog lettere sagt end gjort; men navnlig bør Spild af Urin og Ajle undgaas, da disse Vædsker er rige paa Kvælstofforbindelser; ligeledes maa man undgaa Tab af Ammoniak ved Fordampning, og ikke mindre gjælder det om at undgaa Tab af Salpetersyre ude i Marken, noget, som imidlertid ikke nær fuldt kan forebygges, da Salpetersyre lader sig udvaske af Vandet. Dernæst føres der Kvælstofforbindelser bort fra Jorden ved Salg af de fleste Produkter, navnlig igjennem Korn, Roer, Hø, Mælk og Kreaturer. Paa den anden Side kommer der Erstatning igjennem Enghø, indkjøbt Kraftfocler, Kunstgød- ning, Tørvejord og kvælstofsamlende Afgrøder. Da det imidlertid er meget vanskeligt at opnaa den fornødne Ba- lance mellem Tab og Erstatning af Kvælstof, er dette Stof Gødningens vigtigste og kostbareste Be- standdel. De Stoffer, hvoraf Afgrøderne danner deres organiske Forbindelser, er altsaa Kulsyre, Vand, Ilt og Salpetersyre samt til Dels Ammoniak. De tre første behøver vi ikke at skaffe til Veje igjennem Gødningen, da Naturen selv sør- ger for dem. Derimod er Salpetersyren det allervigtigste Gødningsstof, dels fordi Naturen ikke yder tilstrækkeligt deraf, og dels fordi den og de Forbindelser, hvoraf den dannes, mere eller mindre ikke kommer Afgrøderne til gode paa Grund af Spild. Afgrødernes uorganiske Bestanddele. Som tidligere nævnt indeholder Planteaske Kulsyre. Denne bor dog ikke regnes med til Afgrødernes uorganiske