Gødningslæren og Sædskiftet

40 Bestanddele, thi den findes ikke i Afgrøderne og dannes først deraf under Forbrændingen. De øvrige Askebestanddele (s. S. 33) findes alle i Jordbunden og kan kun optages af Af- grøderne herfra. De forskjellige Plantearter optager dem dog i forskjellig Mængde. Kornsorterne og Græsarterne optager saaledes fortrinsvis megen Kiselsyre, hvorfor de kan kaldes Kisel planter; af tilsvarende Aarsager kan Bælg- planterne kaldes Kalkplanter og Rodfrugterne Kali- planter. Ogsaa den samlede Askemængde er ulige stor i de forskjellige Slags Afgrøder. I Gjennemsnit findes der nemlig af Aske: I Kornsorternes Frø . . . . - Bælgplanternes — . . . . - Oljeplanternes — . . . . - Rodfrugternes Rødder . - Kartoflens Knolde .... 2.6 pCt, og i Straaet 6.4 pCt. 3'8 — — 6.0 — 4.0 — — 4.3 — 6.8 — og i Bladene 16.8 — 4.j - - 106 - Halmen eller Bladene indeholder, som det ses, tillige ikke saa lidt mere Aske end Frøet eller Roden. løvrigt er Bladene rigere paa Askebestanddele end noget af Plantens øvrige Organer. I ung Tilstand er Bladene tillige rigere paa Kali og Fosforsyre og fattigere paa Kalk og Kiselsyre end gamle Blade, idet de to første Stoffer under Planternes Modning for en stor Del forlader Bladene og ophobes i Frøene, mens Bladene da til Gjengjæld optager forholdsvis megen Kalk og Kiselsyre. Da det er af ikke ringe Betyd- ning at vide, hvilke Mængder Askebestanddele vore vigtigste Afgrøder tager fra Jorden, anføres den omtrentlige Mængde deraf i følgende Tabel, beregnet pr. Td. Land for hvert Fold, der og Hø : høstes, eller for det tilsvarende Udbytte af Roer Hvede Rug Byg Havre Kali, j Kjærne . 0.89 Pd. [Halm . . 2.95 — f Kjærne . 0.86 — | Halm . . 2.34 — | Kjærne . O.gl — | Halm . . 4,09 — fKjærne . 0.46 — (Halm . . 2,M — Kalk O.lo Pd. 136 — 0.09 1.28 O.l7 1-41 0.10 - 1'05 Fosfor- syre. 1.79 Pd. 0-90 1-52 0-54 “ 0.56 - 0.68 0-32 Kisel- syre. 0-06 Pd. la-60 0-02 fe.87 ^•62 8-58 1-58 — 5-86 — Ialt Aske. 3.0g Pd. 21.,5 - 2-gj — 13 29 ^•30 15.25 — ^•05 10-23