Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
41 Fosfor- Kisel- Ialt Kali. Kalk. syre. syre. Aske. Ærter [ Kjærne . 1.18 Pd. 1 Halm . . 1.89 — 0.15 3.69 Pd. 1-12 l.>5 Pd. . . . . . . . 2 69 Pd. • • • • 7-39 0..,. l.B, q Kartofler - (Top . . < r Rod. . . 16.28 — 8.4g 2-69 — • • • • 23.63 — Kunkelroer •! Top . . . 4.84 — o-65 — 1-28 — ... • • • • 8.03 — Kløverhø . . 5-85 6-85 — 1-50 — ... . . . . lo.70 Enghø . . . . 2.80 - 3-19 — 1-79 — ... • • ■ • 16'60 Det ses heraf, at Askebestanddelene i den samlede Afgrøde er langt mindre til Stede i Frøet end i Halmen. For saa vidt al Halmen gjøres i Gødning, vil Jorden her igjennem kunne faa den største Askemængde tilbage. Kun et enkelt Stof, nemlig Fosforsyre, er rigere til Stede i Frøet end i Halmen, et Forhold, som under det tidligere store Kornsalg de fleste Steder medførte, at Jorden kom til at mangle tilgængelig Fosforsyre. Salg af Roer og Hø med- fører, som det ses, et betydeligt Tab af Askebestancldele, mens et rigeligt Tilskud af Enghø giver god Erstatning deraf. Det er nu fuldkommen godtgjort, at de fleste Aske- bestanddele er nødvendige Næringsmidler for alle vore Af- grøder. Dette gjælder saaledes om Kali, Kalk. Magnesia, Jærnilte, Fosforsyre, Svovlsyre og Klorforbin- delser; ingen af disse kan undværes eller træde i Stedet for hinanden som Plantenæring. Derimod kan Natron og Kiselsyre undværes som Næring, men da de og navnlig den sidste dog optages i alle Planter, har de naturligvis alligevel Betydning for Afgrødernes Udvikling. — Indeholder Jorden de uorganiske Plantenæringsstoffer i tilstrækkelig Mængde, behøver vi følgelig ikke at tage Hensyn til dem under Jordens Gødskning, mens vi i modsat Fald maa skaffe dem til Veje i Gødningen. Vi skal nu undersøge dette for hver Askebe- standdel for sig. Kali benyttes i større Mængde af alle vore Afgrøder, og i dem alle findes det fortrinsvis i Halmen eller Rødderne. Da Halm og Roer som Kegel fodres op paa Stedet, vil Jorden altsaa nogenlunde faa Kaliet tilbage igjennem Stald- gødningen, forudsat Urinen ikke spildes, thi denne indeholder næsten alle Gødningens Kaliforbindelser. Imidlertid spildes