Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
samt ved Spild af Urin og Ajle. Gødningen vil følgelig
ikke, uden hvor der fodres kraftigt og især med Oljekager
og Klid, kunne give Jorden fuld Erstatning af Fosforsyre.
Jorden indeholder imidlertid selv lidt Fosforsyre, frugtbar
Jord kun indtil 1/10 pCt., og tilmed er den ikke nær alt-
sammen i plantenærende Form. Paa vore mere eller mindre
udpinte Jorder er det derfor rettest at gaa ud fra, at Gød-
ningen, der anvendes, helst bør indeholde al den Fosforsyre,
Afgrøderne har Brug for. Følgelig er Fosforsyre et
meget vigtigt Gødningsstof.
Svovlsyre og Klorforbindelser findes saa rigeligt i Jor-
den og benyttes saa lidt af Afgrøderne, at vi ikke behøver
at tage Hensyn til disse Stoffer i Gødningen. Det samme
gjælder om
Kiselsyre, skjønt den benyttes i anselig eller endog i
rigelig Mængde. Den er nemlig til Stede i tilstrækkelig
Mængde, saa vel i lerede som i sandede Jorder, og i Tørve-
jord, som er fattig derpaa, tilføres den med Mergel og Kom-
post. Desuden indeholder Gødningen næsten al den Kisel-
syre, som Afgrøderne har taget fra Jorden.
Af det, der nu er meddelt om Afgrødernes Nærings-
midler, fremgaar, at de fleste af dem er saa rigelig til Stede
i Luften, Vandet og Jorden, at vi enten helt kan undlade
at tage Hensyn til dem under Jordens Gødskning, eller vi
kan tilføre dem igjennem Mergelen. Kun 3 af dem, nemlig
Kvælstof (d. e. organiske Kvælstofforbindelser, Salpetersyre
og Ammoniak), Fosforsyre og Kali, navnlig da de 2 første,
yder Naturen i saa ringe Mængde, at Gødningen fortrinsvis
maa indeholde disse Stoffer. Gødningens Tilvejebringelse,
Opbevaring og Anvendelse samler sig derfor væsentlig om
disse 3 Stoffer, og de kaldes som Følge heraf for G-ødningens
Værdistoffer. Forsøger man at sætte Gødningen i Penge-
værdi, sker dette alene eller dog væsentlig paa Grundlag af
disse Stoffers Mængde og Opløselighed. De andre Stoffer i
Gødningen har naturligvis ogsaa Værdi som Plantenæring,
men da Naturen som Regel yder dem gratis, kan de i Gød-
ningen ikke rettelig sættes til nogen Pengeværdi. Ved kemi-