Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
43 samt ved Spild af Urin og Ajle. Gødningen vil følgelig ikke, uden hvor der fodres kraftigt og især med Oljekager og Klid, kunne give Jorden fuld Erstatning af Fosforsyre. Jorden indeholder imidlertid selv lidt Fosforsyre, frugtbar Jord kun indtil 1/10 pCt., og tilmed er den ikke nær alt- sammen i plantenærende Form. Paa vore mere eller mindre udpinte Jorder er det derfor rettest at gaa ud fra, at Gød- ningen, der anvendes, helst bør indeholde al den Fosforsyre, Afgrøderne har Brug for. Følgelig er Fosforsyre et meget vigtigt Gødningsstof. Svovlsyre og Klorforbindelser findes saa rigeligt i Jor- den og benyttes saa lidt af Afgrøderne, at vi ikke behøver at tage Hensyn til disse Stoffer i Gødningen. Det samme gjælder om Kiselsyre, skjønt den benyttes i anselig eller endog i rigelig Mængde. Den er nemlig til Stede i tilstrækkelig Mængde, saa vel i lerede som i sandede Jorder, og i Tørve- jord, som er fattig derpaa, tilføres den med Mergel og Kom- post. Desuden indeholder Gødningen næsten al den Kisel- syre, som Afgrøderne har taget fra Jorden. Af det, der nu er meddelt om Afgrødernes Nærings- midler, fremgaar, at de fleste af dem er saa rigelig til Stede i Luften, Vandet og Jorden, at vi enten helt kan undlade at tage Hensyn til dem under Jordens Gødskning, eller vi kan tilføre dem igjennem Mergelen. Kun 3 af dem, nemlig Kvælstof (d. e. organiske Kvælstofforbindelser, Salpetersyre og Ammoniak), Fosforsyre og Kali, navnlig da de 2 første, yder Naturen i saa ringe Mængde, at Gødningen fortrinsvis maa indeholde disse Stoffer. Gødningens Tilvejebringelse, Opbevaring og Anvendelse samler sig derfor væsentlig om disse 3 Stoffer, og de kaldes som Følge heraf for G-ødningens Værdistoffer. Forsøger man at sætte Gødningen i Penge- værdi, sker dette alene eller dog væsentlig paa Grundlag af disse Stoffers Mængde og Opløselighed. De andre Stoffer i Gødningen har naturligvis ogsaa Værdi som Plantenæring, men da Naturen som Regel yder dem gratis, kan de i Gød- ningen ikke rettelig sættes til nogen Pengeværdi. Ved kemi-