Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
Man har indtil de senere Aar ment, at Afgrøderne
kun formaaede at optage Næringsstofferne, naar disse findes
opløste i Jordvandet. Men saaledes forholder det sig ikke,
idet Planterne ved deres egen Rodvirksomhed har Evne til
at opløseliggjøre adskillige Næringsmidler, som Jordvandet
vanskeligt kan opløse, nemlig de tungt opløselige eller
absorberede Stoffer. Hvorledes Rodvirksomheden er i
saa Henseende, er endnu ikke fuldstændig opklaret, men
Forsøg har iblandt andet vist, at Rodhaarene udaander fri
Kulsyre og flere organiske Syrer, saasom Oksal- og Citron-
syre i Forbindelse med Kali som sure Salte, og følgelig vil
Jordvandet lige omkring Rodhaarene blive syreholdigt og
derved faa Evne til at opløse Stofferne rundt derom. Man
véd endnu ikke, i hvilket Forhold Planterne selv opløser
Næringsmidlerne og hvor stor Part deraf, de optager opløst
af og sammen med Jordvandet; dog synes det at være
sikkert, at de optager deres meste Næring paa den sidst
nævnte Maade.
Endelig er det et Spørgsmaal, om Afgrøderne kan
vælge eller vrage imellem de opløste Stoffer, som findes i
Jordvandet. Da de forskjellige Plantearter ikke optager
nær lige meget af de forskjellige Næringsstoffer, naar de
vokser Side om Side paa samme Slags Jord, men hver Art
optager efter sit Behov, kunde dette jo tyde paa, at de for-
maar at vrage eller at kunne undlade at optage skadelige
og giftige Stoffer. Dette er dog ikke Tilfældet. De op-
tager vistnok ethvert opløseligt Stof, og i hvert Fald véd
vi, at de optager mange Gifte, f. Eks. svovlsurt Jærnfor-
ilte, som af og til let kan komme til Stede i Madjorden,
nemlig ved Paaførsel af Mergel, Dynd og svovlet Tørvejord.
Disse Jordarter indeholder nemlig ofte Svovlkis (Svovljærn),
som under Luftens og Fugtighedens Paavirkning foreløbig
omdannes til svovlsurt Jærnforilte, der da kan optages af
Afgrøderne °g skade eller maaske dræbe dem. Men sørger
man for, at Omdannelsen af Svovlkisen gaar videre, nemlig
til svovlsurt Jærntveilte, inden Jorden besaas, er Faren
overstaaet, idet det sidste Stof ikke er opløseligt og dermed
heller ikke giftigt. — Surhed i Jorden virker egentlig ogsaa
som en Gift paa vore Afgrøder, men, som allerede nævnt,
4