Gødningslæren og Sædskiftet

56 Jorden ikke kan absorbere, altsaa Salpetersyre og Kalk, men følgelig ogsaa lidt af de Stoffer, som kan absorberes. Under Vandets langsomme Rislen over Engbunden vil alle disse Stoffer for en Del enten optages af Græsset og straks tjene det som Næring, eller de vil absorberes af Engbunden og senere hen kunne benyttes af Græsset. Selv aldeles klart Dræn- eller Kildevand vil følgelig kunne virke gødende. Gødningsmidlerne. Med det Kjendskab, vi nu har til Afgrødernes Ernæ- ring, vil følgelig ethvert Stof, som indeholder et eller flere af Planternes Næringsmidler, kunne benyttes som et Gød- ningsmiddel, ligegyldigt hvorfra det stammer. Imidlertid maa det erindres, at de fleste af Planternes Næringsmidler ydes i tilstrækkelig Mængde af Naturen selv, og disse behøver man altsaa ikke at skaffe til Veje gjennem nogen Slags Gødning, mens de dog, naar de findes deri, ikke er uden Betydning. Til de egentlige Gødningsmidler maa navnlig henregnes saadanne, som indeholder de Næringsmidler, Naturen selv mere eller mindre vanskeligt kan yde til- strækkeligt af, altsaa Kvælstofforbindelser, Fosfor- syre og Kali. Naar disse 3 Stoffer, Gødningens Værdi- stoffer, findes samlede, kan Gødningen kaldes alsidig og især, hvis den tillige er muldgivende, saa den ikke blot bringer Afgrøderne Næring, men ogsaa bringer Jorden i god fysisk 'Tilstand. Indeholder en Gødning kun et eller to Værdistotfer, eller den er særlig rig paa et enkelt af dem, kaldes den ensidig, dels fordi den da ikke indeholder Næringsmidlerne i det Forhold, Afgrøderne har Brug for, og dels fordi den da gjennem det Stof, der er overvejende til Stede, faar en særlig Indflydelse paa deres Udvikling. Det er dog vanskeligt at henføre adskillige Gødninger til en af de nævnte Slags, da de ikke i nogen særlig Grad er hverken alsidige eller ensidige.