Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
59 nævnte Stoffer i Foderet, fandtes der G-ødningen efter følgende Kreaturer: Organiske Stoffer1. Hest. I den faste Gødning . 38.2 pCt. I Urinen 2.6 — Ko. 36.5 pCt. 6.0 - Stud. 43.8 pCt. 3.2 Bede. 45.8 pCt. 3-9 — Ialt . . 40.7 — 42.3 - 47.0 - 49.7 - Kvælstof: I den faste Gødning . 56., — 45.5 — 51-0 - 43 7 — I Urinen 27.3 — 18.3 - 38.0 - 51-8 - Ialt . . 83.4 — 63.8 - 89.6 - 95.5 — Askebestanddele: I den faste Gødning . 85.G — 53.9 - 70.8 — 53.2 — I Urinen 16.3 — 43., - 40.7 - 40.3 — Ialt . . lOl.g — 97.0 — Hl-5 - 103.5 - Heraf ses det, at Foderet under Optagelsen i Dyrets Legeme mister noget over Halvdelen af sit organiske Ind- hold. Det største Tab i saa Henseende kommer frem ved Udaanding af Kulsyre og Vanddampe, et Tab, der ikke kan anses for videre farligt, da Afgrøderne kan faa disse Stoffer i rigelig Mængde fra Luft og Vand. Derimod er Tabet af Kvælstof af virkelig Betydning, da dette Stof kun vanske- ligt kan faas i tilstrækkelig Mængde i Form af tilgængelig Plantenæring. Af Forsøget ses det, at Malkekoens Gød- ning kun indeholder 2/3 af det Kvælstof, som findes i Foderet. Ganske vist ligger det i, at dens Mælk indeholder en Del Kvælstof, men da dette ikke foreløbig eller, hvor Mælken sælges, maaske slet ikke kommer Gødningen til gode, vil Malke- koens Gødning af den Grund i Reglen være fattigere paa Kvælstof end de andre Dyrs Gødning. I Almindelighed kan der gaas ud fra, at der vil findes x/io til Vs mindre Kvæl- stof i Gødningen end i det fortærede Foder. Af dette Kvælstof spildes der kun lidt i egentlig Forstand, det meste deraf findes i Mælk, Uld, Legemets Tilvækst og maaske Fosteret, men det kommer følgelig ikke til Stede i Gødningen. — Hvad endelig Askebestanddelene angaar, ses det, at de er fuldt saa rigeligt til Stede i Gødningen som i Foderet, hvilket ligger i, at der dels klæber Støv og Jord til Foderet og dels indeholder Drikkevandet opløste Salte. Askemæng- dens Forøgelse har dog ingen Betydning for Gødningen, og