Gødningslæren og Sædskiftet

58 kemisk Omdannelse. Fast Gødning indeholder praktisk taget alt Foderets Cellestof, desuden noget Gummi, Mel- stof, Sukker og Fedt, endvidere en Del Æggehvide samt Askebestanddele. Fordøjelsesvædskerne, som er blandet dermed, giver væsentlig den friske Gødning sin ejendomme- lige Møglugt. Den fordøjede Del af Foderet forlader ikke saa hur- tigt Dyrets Legeme, da den mere eller mindre optages som Bestanddel deraf. Dersom Dyret vokser, er drægtigt, giver Mælk eller tager til i Huld, vil en Del af det fordøjede Foder medgaa dertil, mens det ellers vil benyttes som almindelig Næring for hele Legemet. For at dette stadig kan optage og benytte ny Næring, maa det ogsaa stadig udskille tilsvarende Mængder af sine Væv, der derfor uaf- brudt er underkastede Omdannelser eller et Stofskifte. Det er en Selvfølge, at Legemets Væv ikke kan udskilles i fast Form, men kun i opløst og luftformig Tilstand. De ud- skilles ogsaa i begge disse Former. Dets kvælstoftrie For- bindelser, altsaa nærmest Fedtstofferne, omdannes under Aan(ledrættet til Kulsyre og Vanddampe og udaandes igjennem Lungerne og Huden, hvorefter de blandes med Luften uden at opsamles som en Del af Gødningen. Lege- mets kvælstof holdige Bestanddele, altsaa nærmest Musklerne, samt Askebestanddele bringes derimod under Stofskiftet i en i Vand opløselig Form og udskilles derpaa af Legemet under Navn af U r i n. Denne stammer følgelig fra det fordøjede Foder, men indeholder ikke nær alt det, som dette Foder indeholdt; den er kun Levningerne deraf sammen med en Mængde Vand. Foruden Askebestanddele indeholder den Urinstof, Urinsyre eller Hippursyre, der er Omdan- nelsesprodukter af Legemets Æggehvider og limgivende Væv. Dyrenes faste og flydende Gødning har altsaa samme Oprindelse, idet de begge stammer fra det anvendte Foder. Men selv om begge Dele opsamles nok saa omhyggeligt, indeholder de tilsammen dog ikke alt det, som Foderet inde- holdt, og det er da et Spørgsmaal, om det manglende er et Tab for Gødningen eller ikke. I Tyskland er der gjort en Del Forsøg af Wolff for at faa dette undersøgt, og Hoved- resultaterne deraf er, at for hver af 100 Dele af neden-