Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
men ikke ved slet Opbevaring er bleven udvasket, thi i saa
JFald vil i det mindste en større Del af dens Kali været
gaaet tabt. Imidlertid er Halmens gødende Værdi dog ikke
nær saa betydelig, som dens Indhold af Værdistoffer angiver,
thi det kommer ikke alene an paa Mængden deraf, men
fuldt saa meget paa deres Evne til at omdannes til brugbar
Plantenæring, og i denne Henseende er Halmen et meget
langsomt virkende Gødningsmiddel, navnlig da for Kvælstof-
fets Vedkommende. Af denne Grund kan vi ikke sætte
Halnigødning ret højt; den egner sig ikke til at ophjælpe
udpint Jord med, men den gøder dog altid noget.
Tør Halm er en fortrinlig Strøelse, og hvad Kreatu-
rernes Renlighed angaar, er den bedre end noget andet
Materiale, især naar den skæres i lang Hakkelse, hvilket er
meget at anbefale, baade naar man har vel lidt Halm at
anvende som Strøelse, og naar Gødningen skal bringes
umiddelbart ud til Afgrøderne. 1 Pd. tør Halm kan ind-
suge 3 Pd. Urin eller Ajle, og anvendt i passende Mængde
giver den Gødningen en Porøsitet og Fylde, som er heldig
for dens Opbevaring og Anvendelse. Det er imidlertid et
Spørgsmaal. hvor vidt det lønner sig at anvende ret megen
Halm som Strøelse. Paa lettere Jorder, hvor Halmhøst'én
'gjærne er lille, har man sjældent Raad til at strø med Halm,
da der er Brug nok for den som Foder. Burde man ikke
paa halmrige Jorder forøge Besætningen og benytte Sommer-
staldfodring, saa at største Delen af Halmen brugtes som
Foder i Stedet for som hidtil almindeligt at strø dermed i
Overmaal? Dette burde man sikkert, thi dels kunde man
derved faa et større Udbytte af Halmen og dels faa lige
saa god, om end maaske lidt mindre fyldende Gødning.
Paa den anden Side maa det dog ikke overses, at man paa
frugtbare Jorder høster en Mængde Vintersædhalm, som
vanskelig alt kan fodres op, og som egner sig godt «om
Strøelse.
Som allerede nævnt kan man paa lette Jorder sjælden
afse Halm til Strøelse, men i Stedet for kan der da ud-
mærket godt benyttes Tørvestrøelse. Inden Tørvejord
anvendes paa denne Maade, maa den tørres, udluftes og
findeles, hvilket lettest og billigst sker, naar man kan harve
den løs paa selve Mosen, tromle den i Stykker og lade den