Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
 64 men ikke ved slet Opbevaring er bleven udvasket, thi i saa JFald vil i det mindste en større Del af dens Kali været gaaet tabt. Imidlertid er Halmens gødende Værdi dog ikke nær saa betydelig, som dens Indhold af Værdistoffer angiver, thi det kommer ikke alene an paa Mængden deraf, men fuldt saa meget paa deres Evne til at omdannes til brugbar Plantenæring, og i denne Henseende er Halmen et meget langsomt virkende Gødningsmiddel, navnlig da for Kvælstof- fets Vedkommende. Af denne Grund kan vi ikke sætte Halnigødning ret højt; den egner sig ikke til at ophjælpe udpint Jord med, men den gøder dog altid noget. Tør Halm er en fortrinlig Strøelse, og hvad Kreatu- rernes Renlighed angaar, er den bedre end noget andet Materiale, især naar den skæres i lang Hakkelse, hvilket er meget at anbefale, baade naar man har vel lidt Halm at anvende som Strøelse, og naar Gødningen skal bringes umiddelbart ud til Afgrøderne. 1 Pd. tør Halm kan ind- suge 3 Pd. Urin eller Ajle, og anvendt i passende Mængde giver den Gødningen en Porøsitet og Fylde, som er heldig for dens Opbevaring og Anvendelse. Det er imidlertid et Spørgsmaal. hvor vidt det lønner sig at anvende ret megen Halm som Strøelse. Paa lettere Jorder, hvor Halmhøst'én 'gjærne er lille, har man sjældent Raad til at strø med Halm, da der er Brug nok for den som Foder. Burde man ikke paa halmrige Jorder forøge Besætningen og benytte Sommer- staldfodring, saa at største Delen af Halmen brugtes som Foder i Stedet for som hidtil almindeligt at strø dermed i Overmaal? Dette burde man sikkert, thi dels kunde man derved faa et større Udbytte af Halmen og dels faa lige saa god, om end maaske lidt mindre fyldende Gødning. Paa den anden Side maa det dog ikke overses, at man paa frugtbare Jorder høster en Mængde Vintersædhalm, som vanskelig alt kan fodres op, og som egner sig godt «om Strøelse. Som allerede nævnt kan man paa lette Jorder sjælden afse Halm til Strøelse, men i Stedet for kan der da ud- mærket godt benyttes Tørvestrøelse. Inden Tørvejord anvendes paa denne Maade, maa den tørres, udluftes og findeles, hvilket lettest og billigst sker, naar man kan harve den løs paa selve Mosen, tromle den i Stykker og lade den