Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
Fosforsyre. Den faste Gødning er følgelig langt mere al-
sidig end Urinen, men iøvrigt udfylder de hinanden, hvorfor
man ogsaa gaar ud fra, at de bør opsamles og benyttes
under ét for begge at kunne give det bedste Resultat. Vi
skal siden nærmere undersøge, om det virkelig forholder sig
saaledes.
Vi kommer nu til Staldgødningens Indblanding af
Strøelse, som navnlig bestaar af Halm og Tørvejord.
Hvad først Halmstrøelsen angaar, blev dens gødende Be-
tydning tidligere sat højt paa vore gode Jorder, nemlig saa
længe de var rige paa „gammel Kraft“. Halmstrøelse har
jo ogsaa god Evne til at fastholde Urin og til at skjærme
den faste Gødning imod Udvaskning; men den er tillige
meget muldgivende og giver Gødningen Fyld. Dens to
sidste Egenskaber er navnlig heldige for Jorder, som af
Naturen er rige paa hidtil utilgængelig Plantenæring, thi
saadanne J order trænger frem for alt til at blive porøse, og
dertil er halmrig Gødning et særdeles godt Middel. Halm-
gødning er da meget virksom og frugtbargjørende, vel at
mærke ikke egentlig ved sin Plantenæring, men ved sin
fysiske Indflydelse. Efterhaanden. som Jorden blev udpint,
tabtes ogsaa Tilliden til Halmens Betydning som Gødning,
ja man gik endog til den modsatte Yderlighed: slet ikke at
ville tillægge den gødende Værdi. Dette var naturligvis en
Alisforstaaelse, thi dels er Halmen virkelig gødende, kun kan
den ikke sammen med simpel Gødning give vore nu med-
tagne Jorder fuld Erstatning, og dels har vi fremdeles Brug
ior dens fysiske \ irkninger paa Jorden. Halmen er iøvrigt
temmelig rig paa de 3 Værdistoffer, hvilket fremgaar af
følgende Analyser:
Hvedehalm . . , 0.48 pCt. Kvælstof.
Rughalm .... 0.4O — —
Byghalm .... 0.6,( — —
Ærtehalm .... l.oo — —
Boghvedehalm . l.so — —
Lupinhalm • - • 0-94 — —
O..,2 pCt. Fosforsyre. 0.63 pCt. Kali.
0.21 - - 0,78 - -
O.l9 — — 0.94 —
0'35 -- 1-00 ---
0-6i 2.42 — —
0-37 ' 0-80 -- ----- I
Heraf ses det da, at de Halmsorter, der kan være
Tale om at anvende som Strøelse, er fuldt saa rige paa
Værdistoffer som Dyrenes faste Gødning, for saa vidt Hal-