Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
63 Fosforsyre. Den faste Gødning er følgelig langt mere al- sidig end Urinen, men iøvrigt udfylder de hinanden, hvorfor man ogsaa gaar ud fra, at de bør opsamles og benyttes under ét for begge at kunne give det bedste Resultat. Vi skal siden nærmere undersøge, om det virkelig forholder sig saaledes. Vi kommer nu til Staldgødningens Indblanding af Strøelse, som navnlig bestaar af Halm og Tørvejord. Hvad først Halmstrøelsen angaar, blev dens gødende Be- tydning tidligere sat højt paa vore gode Jorder, nemlig saa længe de var rige paa „gammel Kraft“. Halmstrøelse har jo ogsaa god Evne til at fastholde Urin og til at skjærme den faste Gødning imod Udvaskning; men den er tillige meget muldgivende og giver Gødningen Fyld. Dens to sidste Egenskaber er navnlig heldige for Jorder, som af Naturen er rige paa hidtil utilgængelig Plantenæring, thi saadanne J order trænger frem for alt til at blive porøse, og dertil er halmrig Gødning et særdeles godt Middel. Halm- gødning er da meget virksom og frugtbargjørende, vel at mærke ikke egentlig ved sin Plantenæring, men ved sin fysiske Indflydelse. Efterhaanden. som Jorden blev udpint, tabtes ogsaa Tilliden til Halmens Betydning som Gødning, ja man gik endog til den modsatte Yderlighed: slet ikke at ville tillægge den gødende Værdi. Dette var naturligvis en Alisforstaaelse, thi dels er Halmen virkelig gødende, kun kan den ikke sammen med simpel Gødning give vore nu med- tagne Jorder fuld Erstatning, og dels har vi fremdeles Brug ior dens fysiske \ irkninger paa Jorden. Halmen er iøvrigt temmelig rig paa de 3 Værdistoffer, hvilket fremgaar af følgende Analyser: Hvedehalm . . , 0.48 pCt. Kvælstof. Rughalm .... 0.4O — — Byghalm .... 0.6,( — — Ærtehalm .... l.oo — — Boghvedehalm . l.so — — Lupinhalm • - • 0-94 — — O..,2 pCt. Fosforsyre. 0.63 pCt. Kali. 0.21 - - 0,78 - - O.l9 — — 0.94 — 0'35 -- 1-00 --- 0-6i 2.42 — — 0-37 ' 0-80 -- ----- I Heraf ses det da, at de Halmsorter, der kan være Tale om at anvende som Strøelse, er fuldt saa rige paa Værdistoffer som Dyrenes faste Gødning, for saa vidt Hal-