Gødningslæren og Sædskiftet

66 og som Følge deraf yde en Del Kvælstofnæring. Ende- lig indeholder Tørvejord lidt Fosforsyre og Kali, henholds- vis omtrent 0.10 og 0.08 pCt. Tørvestrøelsens Betydning for Jordens fysiske Egenskaber er tidligere omtalt, s. S. 17 og 22—23. Foruden Halm og Tørvejord kan der i Nødsfald ogsaa anvendes adskillige andre Strøelses midler, saasom Løv, Siv, Bregner, Lyng, Tang, Jord og Sand. Det er kun sjældent, man har Løv, Siv og Bregner til Raadighed, men disse Ting egner sig ellers særdeles godt som Strøelse. I Skovegne skulde man tro, at Løv let kunde faas, men kun i halmfattige Aar er der Tale om at benytte det. Skovbunden udpines nemlig saa stærkt ved at tage Løvet bort derfra, at man saa vidt mulig undgaar det. Ogsaa Lyng kan anvendes som Strøelse, men der er dog ingen Grund til at gjøre det uden i Nødsfald. Det samme gjæl- der om Tang, thi i vaad Tilstand kan den maaske nok holde Dyrene rene og give dem et blødt Leje, men den kan ikke holde dem tørre eller opsuge Urin, og i tør Til- stand er den vel en god Strøelse i og for sig, men den vil da sjældent raadne eller skjørne. Jord og Sand bør og- saa kun anvendes i Nødsfald, da Transporten deraf er meget besværlig; i tør Tilstand kan navnlig muldet Jord indsuge en Del Urin og tillige absorbere Ammoniakluft. Sand er et renligt Strøelsesmiddel, navnlig under Heste, men det kan kun optage lidt Urin og ingen Ammoniak. Ogsaa Savspaanner kan bruges som Strøelse og egner sig godt dertil. Da Staldgødning dels fremkommer efter meget for- skjelligt Foder, dels fra forskjelligt benyttede Dyr og ende- lig blandes med ulige Mængder Strøelse af forskjellig Art, kan man ikke opgive dens Indhold af Værdistofter uden ganske i Almindelighed. Efter en jævn Fodring og ligeledes en jævn Indblanding af Halmstrøelse samt de forskjellige Dyrs Gødning sammenblandede vil frisk Staldgødning omtr. indeholde 75 pCt. Vand, 0.45 pCt. Kvælstof, 0.25 pCt. Fos- forsyre og O.5o pCt. Kali.