Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
Vi har nu omtalt Staldgødningens Tilblivelse og dens
Indhold af de vigtigste Stoffer. Kjendskabet hertil er af
stor Betydning, men der er en anden Side af Staldgødnin-
gens Tilvirkning, som er lige saa betydningsfuld, nemlig til
hvilken Produktionspris vi formaar at frembringe den.
Ganske vist er Staldgødningen et Affald, som kunde synes
at komme af sig selv og derfor ikke med Rette bør tillægges
nogen egentlig Værdi. Denne Betragtning var følgelig rig-
tig nok, saa længe man ikke holdt Kreaturer og fodrede
dem ogsaa for Gødningens Skyld. Men efterhaanden, som
Gødningen er bleven en stadigt stigende Nødvendighed for
vore Jorder og Afgrøder, har vi som bekjendt, maattet for-
øge Apparatet, ved hvis Hjælp den faas. Vi maa nu for
Gødningens Skyld have større og bedre Besætninger end
forhen, store, hyggelige og kostbare Stalde, vel indrettede
Møddingsteder, og dertil kraftfodre og pleje Dyrene med
stor Omhu. Driftsomkostningerne er altsaa stegne ganske
overordentlig, og selv om der paa den antydede Maade faas
langt mere og bedre Gødning end tidligere, er det dog et
Spørgsmaal, om den ogsaa produceres billigt. Vi maa
følgelig være klar over, at alle de Udgifter, Husdyrbruget
medfører, bør kunne dækkes igjennem dets forskjellige Ydel-
ser : Mælk, Kjød, Tillæg, Arbejde osv., og at dersom disse til-
sammen ikke kan dække alle Udgifterne, maa Resten lignes paa
Gødningen. Kun ved Hjælp af vel førte Regnskaber kan
det oplyses, hvad det koster os at producere Gødningen.
Af saadanne haves der endnu kun faa, og deres Hovedre-
sultat er, at der er meget faa Landbrug, som formaar at
producere Gødningen gratis, d. e. faa Udgifterne til Kreatu-
rerne fuldt dækkede af deres øvrige Ydelser. Man kan
naturligvis ogsaa være tjent med at give noget for Gød-
ningen, og navnlig naar den er indholdsrig, men det bedste,
det, der bør stiles efter, er dog at kunne faa den gratis, thi
jo mere man maa ligne paa Gødningen, for at faa Regn-
skabet til at balancere, des mindre Nettoudbytte vil den
give os. Betingelserne for at kunne producere baade kraft-
tig og billig Gødning er ikke faa og tilmed vanskelige
at opfylde.
Den vigtigste Betingelse derfor er, at Landmanden er
dygtig og oplyst. Han maa have en nogenlunde god Be-
5*