Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
67 Vi har nu omtalt Staldgødningens Tilblivelse og dens Indhold af de vigtigste Stoffer. Kjendskabet hertil er af stor Betydning, men der er en anden Side af Staldgødnin- gens Tilvirkning, som er lige saa betydningsfuld, nemlig til hvilken Produktionspris vi formaar at frembringe den. Ganske vist er Staldgødningen et Affald, som kunde synes at komme af sig selv og derfor ikke med Rette bør tillægges nogen egentlig Værdi. Denne Betragtning var følgelig rig- tig nok, saa længe man ikke holdt Kreaturer og fodrede dem ogsaa for Gødningens Skyld. Men efterhaanden, som Gødningen er bleven en stadigt stigende Nødvendighed for vore Jorder og Afgrøder, har vi som bekjendt, maattet for- øge Apparatet, ved hvis Hjælp den faas. Vi maa nu for Gødningens Skyld have større og bedre Besætninger end forhen, store, hyggelige og kostbare Stalde, vel indrettede Møddingsteder, og dertil kraftfodre og pleje Dyrene med stor Omhu. Driftsomkostningerne er altsaa stegne ganske overordentlig, og selv om der paa den antydede Maade faas langt mere og bedre Gødning end tidligere, er det dog et Spørgsmaal, om den ogsaa produceres billigt. Vi maa følgelig være klar over, at alle de Udgifter, Husdyrbruget medfører, bør kunne dækkes igjennem dets forskjellige Ydel- ser : Mælk, Kjød, Tillæg, Arbejde osv., og at dersom disse til- sammen ikke kan dække alle Udgifterne, maa Resten lignes paa Gødningen. Kun ved Hjælp af vel førte Regnskaber kan det oplyses, hvad det koster os at producere Gødningen. Af saadanne haves der endnu kun faa, og deres Hovedre- sultat er, at der er meget faa Landbrug, som formaar at producere Gødningen gratis, d. e. faa Udgifterne til Kreatu- rerne fuldt dækkede af deres øvrige Ydelser. Man kan naturligvis ogsaa være tjent med at give noget for Gød- ningen, og navnlig naar den er indholdsrig, men det bedste, det, der bør stiles efter, er dog at kunne faa den gratis, thi jo mere man maa ligne paa Gødningen, for at faa Regn- skabet til at balancere, des mindre Nettoudbytte vil den give os. Betingelserne for at kunne producere baade kraft- tig og billig Gødning er ikke faa og tilmed vanskelige at opfylde. Den vigtigste Betingelse derfor er, at Landmanden er dygtig og oplyst. Han maa have en nogenlunde god Be- 5*