Gødningslæren og Sædskiftet

68 sætning og tilsvarende Stalde, men frem for alt maa han være en kyndig og omhyggelig Fodermester, der for- staar paa en Gang baade at gavne sine Dyr, sin Mødding og sin Pung. For at dette kan lykkes, maa de billigste Fodermidler saa vidt mulig benyttes, hvormed ikke menes deres Pris pr. 100 Pd., men deres Pris i Forhold til deres Foder- og Gødningsværdi. Man maa forstaa at sammen- ligne de mange forskjellige Fodermidler, der nu staar til Raadighed, thi i Forhold til deres Handelspris pr. 100 Pd. er de langt fra lige værdifulde for Dyrene og for Møddingen. Sammenligningen bringes i Stand ved at tage det fornødne Hensyn til Foderstoffernes forskjellige Indhold af navnlig Æggehvide, men dog ogsaa af Fedt og Sukkerstof- fer, og dernæst ikke mindre ved at tage Hensyn til deres forskjellige Indhold af gødende Stoffer: Kvælstof, Fos- forsyre og Kali. Man plejer at gaa ud fra, at hvert Pd. af de sidstnævnte Stoffer har en Gødningsværdi af hen- holdsvis 80, 20 og 20 Øre. Kvælstoffet regnes vistnok for højt, men for Sammenlignings Skyld er dette uden Betydning. Paa Grundlag af de nævnte Værdier kan Foderstofferne sættes til følgende Gødnings værdi er pr. 100 Pd.: Bomuldsfrøkager, afsk.. 5.91 Kr. Rug 1.69 Kr. Jordnødkager — . o.52 — Byg l'CO Solsikkekager — . 5.00 — Havre .... 1-55 Rapskager 4.25 — Risaffald . . . 1'40 Hørfrøkager 4.i9 — Kartofler . . . 0-40 Maltspirer 3.84 — Roer .... 0.23 Hvedeklid 2.62 — Hø 1 72 Palmekager 2.89 — Halm .... 0-43 Disse Værdier har væsentlig kun sammenlignende Be- tydning, og da de gjælder for Foderstofferne i ufodret Til- stand, vil disse, omsatte til Gødning, have en saa meget mindre Gødningsværdi end angivet, som der er optaget Kvælstof, Fosforsyre og Kali i Mælken, Dyrenes Tilvækst ovs., hvilket temmelig let findes ved Beregning. Det ses, at alle Oljekagerne samt Klid og Maltspirer har en betydelig større Gødningsværdi end Kornsorterne, og de først nævnte Foderstoffer giver følgelig langt ind-