Gødningslæren og Sædskiftet

har sine Værdistoffer i let opløselig Form, idet Vs—V2 Kvælstoffet, omtr. 4/5 af Fosforsyren og praktisk taget alt Kaliet er let opløseligt. Af den friske Staldgødning kan altsaa al Urinen og rigelig Halvparten af den faste Gød- nings Værdistoffer gaa tabt ved Udvaskning, inden den kommer ud paa Marken. Naturligvis vil Strøelsen, selv om der kommer meget Vand til Gødningen, hindre Udvask- ningen mere eller mindre, og Tørvestrøelse kan endog helt forhindre den. — Udvaskningstab undgaas følgelig ved ikke at lade Urinen synke i Jorden eller løbe sin Vej og ved ikke at lade Regnvand udvaske den faste Gødning og løbe bort med, hvad det kan opløse deraf. Opbevaringen i Stalden. Fra gammel Tid har det været Skik og er det endnu, at Faaregødningen som Regel opbevares i selve Faare- stien under Dyrene hele Vinteren igjennem. Det er ogsaa en almindelig og rigtig Mening, at Faaregødningen opbevares særdeles godt paa denne Maade. Denne Gødning er nemlig forholdsvis tør, Faarene giver kun lidt Urin og for Uldens Skyld strøs der gjærne saa meget, at den faste Gødning og Strøelsen i Forening fuldstændig kan fastholde al Urinen, som fordeles jævnt i den samlede Gødning. I Faarestien ligger denne fuldstændig beskyttet imod hele Vejrligets Ind- flydelse, saa den hverken kan udvaskes eller udtøres, og da Faarene træder den fast sammen, trænger Luften med dens Bakterier saa lidt ind i den, at den saa godt som ikke kommer i Gjæring. Faaregødningen vil altsaa ved denne Opbevaring hverken svinde i Rumfang, udvaskes eller lide Tab ved Fordampning af Ammoniak, og hvad det sidste angaar, ved enhver, at Luften i Faarestien gjærne er fuld- stændig fri for Ammoniaklugt. Den eneste Fejl ved denne Faaregødningens Opbevaring er, at den let bliver saa tør enkelte Steder, særlig langs Væggene, at den her mugner eller skimler, hvilket giver et Tab af Kvælstof. Dette bør og kan ogsaa let undgaas, nemlig ved at vande af og til paa de antydede Steder. Som bekjendt er Faaregødning, opbevaret paa denne Maade, meget virksom ude i Marken, hvor den gjærer hurtigt og stærk. Den egner sig følgelig bedst til Lerjord, som kan taale eller ligefrem har godt af