Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
74 dens raske Omsætning og tillige kan absorbere dens Værdi- stoffer. Derimod gjør den let Sandjord for løs, tør og varm. Flere Steder i Jylland, hvor man har forholdsvis megen Faaregødning, er det derfor endnu Skik at kaste den uden for Faarestien i en Dynge under aaben Himmel og derpaa lade den ligge i denne Stilling i 4—6 Uger. Den vil da komme i en voldsom Gjæring, svinde stærkt ind, og tilsidst danner den en skjør, tør, fuldstændig afgjæret Masse, der er mere eller mindre muggen, og som nu uden Fare kan anvendes paa let Jord til en Afgrøde, der saas med det samme. Denne Fremgangsmaade er imidlertid saa forkastelig som vel mulig, thi ved dens Gjæring sker der et stort Spild af Muldstoffer og Ammoniak, og den udvaskes maaske til- lige af Regn. Kan Jorden ikke taale frisk Faaregødning med Halmstrøelse, bør den enten jævnlig føres frisk fra Faare- stien ud paa Møddingen, lægges i et tyndt Lag herpaa og straks dækkes med Tørvejord, Smaahalm el. lign, og det hele trædes godt sammen samt maaske vandes, eller der bør strøs rigeligt med Tørvejord under Faarene, hvortil den trævlede Slags egner sig bedst, mens Tørvemel let snavser Ulden til, hvilket dog kan nogenlunde undgaas ved at strø med lidt Halm oven paa det. — Men selv frisk Faaregødning uden Indblanding af Tørvejord kan med Forsigtighed be- nyttes paa Sandjord, naar den kun anvendes i ringe Mængde ad Gangen, ikke er for halmet, spredes fint og fældes ned ved Harvning eller en meget let Pløjning. Faaregødningen opbevares under Dyrene og i Hus saa fortrinligt, at denne Opbevaring maa s ta a for os som Mønster for al anden Gødnings Opbe- var i n g. I Halvfjerdserne indførtes til Falster fra Udlandet (Mecklenburg) de saakaldte Gødningsstalde, som er indret- tede til, at Kvæget hele Vinteren igjennem kan beholde Gødningen under sig, altsaa ganske det samme, som naar Gødningen bliver under Faarene. Der blev gjort meget Væsen af denne Opfindelse, som blev anset for at være noget ganske ejendommeligt, og ingen kom da i Tanker om, at Faaregødningens Opbevaring altid er sket saaledes her i Landet. Der var følgelig ingen virkelig Grund til at undre sig over Gødningsstalde ogsaa for Kvæget. Imidlertid erdet