Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
dens raske Omsætning og tillige kan absorbere dens Værdi-
stoffer. Derimod gjør den let Sandjord for løs, tør og varm.
Flere Steder i Jylland, hvor man har forholdsvis megen
Faaregødning, er det derfor endnu Skik at kaste den uden
for Faarestien i en Dynge under aaben Himmel og derpaa
lade den ligge i denne Stilling i 4—6 Uger. Den vil da
komme i en voldsom Gjæring, svinde stærkt ind, og tilsidst
danner den en skjør, tør, fuldstændig afgjæret Masse, der
er mere eller mindre muggen, og som nu uden Fare kan
anvendes paa let Jord til en Afgrøde, der saas med det
samme. Denne Fremgangsmaade er imidlertid saa forkastelig
som vel mulig, thi ved dens Gjæring sker der et stort Spild
af Muldstoffer og Ammoniak, og den udvaskes maaske til-
lige af Regn. Kan Jorden ikke taale frisk Faaregødning
med Halmstrøelse, bør den enten jævnlig føres frisk fra Faare-
stien ud paa Møddingen, lægges i et tyndt Lag herpaa og
straks dækkes med Tørvejord, Smaahalm el. lign, og det
hele trædes godt sammen samt maaske vandes, eller der
bør strøs rigeligt med Tørvejord under Faarene, hvortil den
trævlede Slags egner sig bedst, mens Tørvemel let snavser
Ulden til, hvilket dog kan nogenlunde undgaas ved at strø
med lidt Halm oven paa det. — Men selv frisk Faaregødning
uden Indblanding af Tørvejord kan med Forsigtighed be-
nyttes paa Sandjord, naar den kun anvendes i ringe Mængde
ad Gangen, ikke er for halmet, spredes fint og fældes ned
ved Harvning eller en meget let Pløjning.
Faaregødningen opbevares under Dyrene og i Hus
saa fortrinligt, at denne Opbevaring maa s ta a for
os som Mønster for al anden Gødnings Opbe-
var i n g.
I Halvfjerdserne indførtes til Falster fra Udlandet
(Mecklenburg) de saakaldte Gødningsstalde, som er indret-
tede til, at Kvæget hele Vinteren igjennem kan beholde
Gødningen under sig, altsaa ganske det samme, som naar
Gødningen bliver under Faarene. Der blev gjort meget
Væsen af denne Opfindelse, som blev anset for at være
noget ganske ejendommeligt, og ingen kom da i Tanker om,
at Faaregødningens Opbevaring altid er sket saaledes her i
Landet. Der var følgelig ingen virkelig Grund til at undre
sig over Gødningsstalde ogsaa for Kvæget. Imidlertid erdet