Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
75 dog i mange Henseender vanskeligere at, opbevare Gød- ningen under Kvæget end under Faarene. Kvægets Gød- ning er nemlig langt rigere paa Fugtighed end Faarenes, og under stærkere Fodring med Roer og under Sommerstald- fodring giver Kvæget megen Urin. Der kræves altsaa langt mere Strøelse i Gødningsstalde for Kvæg end i Faarestierne. Naar en G-ødningsstald tages i Brug efter at være tømt for Gødning, skal der anvendes en Mængde Strøelse under Dyrene, da de ellers ikke kan staa eller ligge tørre. Først naar Gødningslaget er omtrent 1 Al. tykt, gaar det bedre, thi da kan Laget optage Urinen nogenlunde i sig uden at gjøre det for fugtigt lige i Overfladen; men selv da skal der pr. Ko daglig anvendes 8 Pd. Halmstrøelse. Der kan spares noget herpaa, naar ogsaa Hestegødningen bringes ind under Kvæget. Tørvestrøelse kan kun vanskeligt anvendes i den Slags Stalde, idet Kvæget og da navnlig de malkende Køer let snavses for meget til deraf. Kan der ikke anvendes Halmstrøelse i den angivne Mængde og helst lidt til, vil Dyrene komme til at staa vaade og snavsede. Det vil da heraf ses, at Gødningsstalde er betingede af, at man har rigelig Halmstrøelse, og hvor man ikke har det, er de umu- lige. De hører altsaa slet ikke hjemme i vore mindre halm- rige Egne, og selv paa Falster og Lolland, hvor man høster megen Halm og hvor disse Stalde sa;rlig har vundet Indgang, er de af og til upraktiske, idet Halmhøsten ogsaa der, som i 1881, kan være saa ringe, at der bliver meget for lidt til Strøelse, og dernæst viser det sig, at Gødningsstaldene let sluger saa megen Halmstrøelse, at der faas for lidt Halm til Brug ved Sommerstaldfodring, saa denne som Følge deraf bliver mere eller mindre uigjennemførlig, hvis man da ikke for at faa Halm nok, holder en uforholdsmæssig lille Besætning. Betingelserne for at opbevare Gødningen under Kvæget eller i Gødningsstalde er altsaa saaledes, at denne Opbeva- ringsmaade eller disse Stalde ingen Fremtid kan have for sig her i Landet, men paa den anden Side: maa det; fuldt ud indrømmes, at naar der haves Halmstrøelse nok, saa bliver Gødningen fortrinligt opbevaret i Gødningsstaldene i enhver Henseende. Dersom Landbruget kun væsentlig drejede sig om at faa Gødningen bedst mulig opbevaret, maatte Gød-