Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
dog i mange Henseender vanskeligere at, opbevare Gød-
ningen under Kvæget end under Faarene. Kvægets Gød-
ning er nemlig langt rigere paa Fugtighed end Faarenes, og
under stærkere Fodring med Roer og under Sommerstald-
fodring giver Kvæget megen Urin. Der kræves altsaa langt
mere Strøelse i Gødningsstalde for Kvæg end i Faarestierne.
Naar en G-ødningsstald tages i Brug efter at være tømt
for Gødning, skal der anvendes en Mængde Strøelse under
Dyrene, da de ellers ikke kan staa eller ligge tørre. Først
naar Gødningslaget er omtrent 1 Al. tykt, gaar det bedre,
thi da kan Laget optage Urinen nogenlunde i sig uden at
gjøre det for fugtigt lige i Overfladen; men selv da skal der
pr. Ko daglig anvendes 8 Pd. Halmstrøelse. Der kan spares
noget herpaa, naar ogsaa Hestegødningen bringes ind under
Kvæget. Tørvestrøelse kan kun vanskeligt anvendes i den
Slags Stalde, idet Kvæget og da navnlig de malkende Køer
let snavses for meget til deraf. Kan der ikke anvendes
Halmstrøelse i den angivne Mængde og helst lidt til, vil
Dyrene komme til at staa vaade og snavsede. Det vil da
heraf ses, at Gødningsstalde er betingede af, at man har
rigelig Halmstrøelse, og hvor man ikke har det, er de umu-
lige. De hører altsaa slet ikke hjemme i vore mindre halm-
rige Egne, og selv paa Falster og Lolland, hvor man høster
megen Halm og hvor disse Stalde sa;rlig har vundet Indgang,
er de af og til upraktiske, idet Halmhøsten ogsaa der, som
i 1881, kan være saa ringe, at der bliver meget for lidt
til Strøelse, og dernæst viser det sig, at Gødningsstaldene
let sluger saa megen Halmstrøelse, at der faas for lidt
Halm til Brug ved Sommerstaldfodring, saa denne som Følge
deraf bliver mere eller mindre uigjennemførlig, hvis man
da ikke for at faa Halm nok, holder en uforholdsmæssig lille
Besætning.
Betingelserne for at opbevare Gødningen under Kvæget
eller i Gødningsstalde er altsaa saaledes, at denne Opbeva-
ringsmaade eller disse Stalde ingen Fremtid kan have for
sig her i Landet, men paa den anden Side: maa det; fuldt
ud indrømmes, at naar der haves Halmstrøelse nok, saa
bliver Gødningen fortrinligt opbevaret i Gødningsstaldene i
enhver Henseende. Dersom Landbruget kun væsentlig drejede
sig om at faa Gødningen bedst mulig opbevaret, maatte Gød-