Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
76 ningsstaldene ubetinget anbefales, men Gødningens Opbeva- ring er jo blot en enkelt Side af Landbruget, og den maa ikke lægge Hindringer i Vejen for andre lige saa vigtige Ting, men det er netop det, Gødningstaldene vilde gjøre de fleste Steder her i Landet. — Det er ogsaa bleven ind- vendt imod disse Stalde, at de krævede større Udgifter end almindelige Stalde med Møddingsted. Saaledes var Foi- holdet ogsaa med de første Gødningestalde, der blev byggede, men det har siden vist sig, at de kan indrettes lige saa billigt som vore almindelige Stalde med tilhørende Mødding- steder. Det er, som fremhævet, den store Mængde Halm- strøelse, de kræver, der gjør dem upraktiske i de fleste Landbrug. — Vi er følgelig henviste til at beholde almin- delige Stalde for Heste, Kvæg og Svin og tillige at opbevare disse Dyrs Gødning paa en Plads for sig. Saa snart Gødningen falder paa Staldgulvet, kan der fremkomme Spild deraf, nemlig naar det tiliader, at noget af Urinen synker ned i Staldbunden. Desuden tager Gød- ningen hurtig Varme i Stalden, hvorved der dannes nogen Ammoniak, som, hvis den ikke absorberes af Strøelsen, vil dampe over i Luften, saa man tydeligt kan lugte den. Di i spildes kun lidt Ammoniak paa denne Maade, men dog let saa megen, at Luften bliver usund deraf. Rigelig Halm- strøelse kan ikke forhindre Amrnoniaklugt i vore almindelige Stalde, hvori der muges 1 å 2 Gange daglig, selv om Gulvet jævnligt skylles. Derimod formaar Tørvestrøelse at absor- bere Ammoniaken og altsaa give en frisk Staldluft. Hovedspildet i Staldene fremkommer dog ved, at Urinen synker ned i Staldbunden, og dette vil ske i enhvei Stald, hvor man ikke har gjort noget særligt for at faa den v andtæt eller hvor man ikke stadigt anvender Tørvestrøelse. Det paastaas ganske vist, at en almindelig Stenbro efter et Par Aars Forløb bliver fuldstændig vandtæt af sig selv eller rettere ved at klistres sammen af Gødning. Det sædvanlige Bevis herfor er, at Sandet under Stenbroen holder sig ufarvet, og dette, antager man, kan kun ske ved, at det farvede Gød- ningsvand ikke synker ned deri. Men dette er et daarligt Bevis. Gødningsvandets farvede Stoffer har for det første ingen gødende Værdi og filtreres meget let fra Vandet, naar det siver igjennem Stenbroen; og for det andet er Gødnin-