Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
ningsstaldene ubetinget anbefales, men Gødningens Opbeva-
ring er jo blot en enkelt Side af Landbruget, og den maa
ikke lægge Hindringer i Vejen for andre lige saa vigtige
Ting, men det er netop det, Gødningstaldene vilde gjøre
de fleste Steder her i Landet. — Det er ogsaa bleven ind-
vendt imod disse Stalde, at de krævede større Udgifter end
almindelige Stalde med Møddingsted. Saaledes var Foi-
holdet ogsaa med de første Gødningestalde, der blev byggede,
men det har siden vist sig, at de kan indrettes lige saa
billigt som vore almindelige Stalde med tilhørende Mødding-
steder. Det er, som fremhævet, den store Mængde Halm-
strøelse, de kræver, der gjør dem upraktiske i de fleste
Landbrug. — Vi er følgelig henviste til at beholde almin-
delige Stalde for Heste, Kvæg og Svin og tillige at opbevare
disse Dyrs Gødning paa en Plads for sig.
Saa snart Gødningen falder paa Staldgulvet, kan der
fremkomme Spild deraf, nemlig naar det tiliader, at noget
af Urinen synker ned i Staldbunden. Desuden tager Gød-
ningen hurtig Varme i Stalden, hvorved der dannes nogen
Ammoniak, som, hvis den ikke absorberes af Strøelsen, vil
dampe over i Luften, saa man tydeligt kan lugte den. Di i
spildes kun lidt Ammoniak paa denne Maade, men dog let
saa megen, at Luften bliver usund deraf. Rigelig Halm-
strøelse kan ikke forhindre Amrnoniaklugt i vore almindelige
Stalde, hvori der muges 1 å 2 Gange daglig, selv om Gulvet
jævnligt skylles. Derimod formaar Tørvestrøelse at absor-
bere Ammoniaken og altsaa give en frisk Staldluft.
Hovedspildet i Staldene fremkommer dog ved, at Urinen
synker ned i Staldbunden, og dette vil ske i enhvei Stald,
hvor man ikke har gjort noget særligt for at faa den v andtæt
eller hvor man ikke stadigt anvender Tørvestrøelse. Det
paastaas ganske vist, at en almindelig Stenbro efter et Par
Aars Forløb bliver fuldstændig vandtæt af sig selv eller rettere
ved at klistres sammen af Gødning. Det sædvanlige Bevis
herfor er, at Sandet under Stenbroen holder sig ufarvet, og
dette, antager man, kan kun ske ved, at det farvede Gød-
ningsvand ikke synker ned deri. Men dette er et daarligt
Bevis. Gødningsvandets farvede Stoffer har for det første
ingen gødende Værdi og filtreres meget let fra Vandet, naar
det siver igjennem Stenbroen; og for det andet er Gødnin-