Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
gens 3 Værdistoffer alle farveløse saa vel i fast Form som opløste i Vand. Naar altsaa de farvede Forbindelser j Vandet tilbageholdes i Stenbroen, kan Sandet derunder sagtens holde sig ufarvet, men det klare Gødningsvand med de deri opløste Værdistoffer kan følgelig alligevel trænge derigjennem og spildes. En kemisk Undersøgelse af Jorden under almindelig Stenbro i Staldene viser da ogsaa, at den er langt rigere paa Kvælstof, Fosforsyre og Kali, end Jord ellers er. — Selv rigelig Halmstrøelse formaar ikke at fast- holde Urinen saaledes, at intet deraf kan synke ned igjen- nem en almindelig Stenbro, thi dertil er den for løs og aaben og med for ringe Indsugningsevne. Derimod kan tilstrækkelig Tørvestrøelse fuldstændig fastholde Urinen. Hvor man derfor raader over Tørvestrøelse, behøver Staldgulvet under Kvæget ikke at være vandtæt; dog maa det for en Sikkerheds Skyld helst have et Underlag af fedt Ler, hvor Urinen falder. løvrigt gjøres den egentlige Grebning, hvor man anvender Tørvestrøelse, temmelig dyb og formes som en smal, nogle Tmr. dyb Grøft, idet Urinen og Tørvejorden da bedre mødes, og Kreaturerne tillige er forhindrede i at lægge sig i Gødningen. I en saadan Stald er Rendesten med Afløb egentlig unødvendig. Dog ses ofte jyske Stalde, hvori der strøs med Tørvejord, at have vandtætte Gulve og Rendestene med Afløb; man kan nemlig ikke til enhver Tid være sikker paa at have Tørvestrøelse nok, og man maa da sikre sig baade Renlighed og Urinens Opsamling alligevel. I alle Svinestalde og i Kvægstalde, hvori der kun an- vendes Halmstrøelse, bør Gulvet være vandtæt, i de første overalt og i de sidste i det mindste hvor Urinen falder. I Svinestalden er det tillige nødvendigt, at Gulvet lægges saa fast, at Dyrene ikke kan rode det op. Navnlig af den sidst nævnte Grund har man ogsaa været ret villige til at lægge Betongulv under Svinene, altsaa mere for disses og Rnnlighedens Skyld end for Gødningens, hvilket let ses deraf, at Svineurinen uden for Huset mange Steder faar Lov til at løbe, hvorhen den vil. Under Svin er Betongulv ganske godt, dog er det koldt, opløses pletvis temmelig let af Sur- heden og er da vanskeligt at lappe. I Kvægstalde benyttes sjældent Beton, da det giver et for koldt og glat Gulv. Under Kvæget kan et Gulv af almindelige Brosten, satte i