Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
gens 3 Værdistoffer alle farveløse saa vel i fast Form som
opløste i Vand. Naar altsaa de farvede Forbindelser j
Vandet tilbageholdes i Stenbroen, kan Sandet derunder
sagtens holde sig ufarvet, men det klare Gødningsvand med
de deri opløste Værdistoffer kan følgelig alligevel trænge
derigjennem og spildes. En kemisk Undersøgelse af Jorden
under almindelig Stenbro i Staldene viser da ogsaa, at den
er langt rigere paa Kvælstof, Fosforsyre og Kali, end Jord
ellers er. — Selv rigelig Halmstrøelse formaar ikke at fast-
holde Urinen saaledes, at intet deraf kan synke ned igjen-
nem en almindelig Stenbro, thi dertil er den for løs og
aaben og med for ringe Indsugningsevne. Derimod kan
tilstrækkelig Tørvestrøelse fuldstændig fastholde Urinen. Hvor
man derfor raader over Tørvestrøelse, behøver Staldgulvet
under Kvæget ikke at være vandtæt; dog maa det for en
Sikkerheds Skyld helst have et Underlag af fedt Ler, hvor
Urinen falder. løvrigt gjøres den egentlige Grebning, hvor
man anvender Tørvestrøelse, temmelig dyb og formes som
en smal, nogle Tmr. dyb Grøft, idet Urinen og Tørvejorden
da bedre mødes, og Kreaturerne tillige er forhindrede i at
lægge sig i Gødningen. I en saadan Stald er Rendesten
med Afløb egentlig unødvendig. Dog ses ofte jyske Stalde,
hvori der strøs med Tørvejord, at have vandtætte Gulve og
Rendestene med Afløb; man kan nemlig ikke til enhver Tid
være sikker paa at have Tørvestrøelse nok, og man maa da
sikre sig baade Renlighed og Urinens Opsamling alligevel.
I alle Svinestalde og i Kvægstalde, hvori der kun an-
vendes Halmstrøelse, bør Gulvet være vandtæt, i de
første overalt og i de sidste i det mindste hvor Urinen falder.
I Svinestalden er det tillige nødvendigt, at Gulvet lægges
saa fast, at Dyrene ikke kan rode det op. Navnlig af den
sidst nævnte Grund har man ogsaa været ret villige til at
lægge Betongulv under Svinene, altsaa mere for disses og
Rnnlighedens Skyld end for Gødningens, hvilket let ses deraf,
at Svineurinen uden for Huset mange Steder faar Lov til at
løbe, hvorhen den vil. Under Svin er Betongulv ganske
godt, dog er det koldt, opløses pletvis temmelig let af Sur-
heden og er da vanskeligt at lappe. I Kvægstalde benyttes
sjældent Beton, da det giver et for koldt og glat Gulv.
Under Kvæget kan et Gulv af almindelige Brosten, satte i