Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
78 et 6—8 Tmr. tykt Lag godt, æltet Ler, praktisk taget være vandtæt, men det er ujævnt og kræver følgelig mere Strøelse, det kan tillige ikke skylles ordentlig rent, og Urinen bliver staaende i dets Ujævnheder, kommer i Gjæring og giver Am- moniaklugt. I en god Stald bør Gulvet være saa jævnt, at Urinen kan løbe fuldstændigt fra Dyrene og Grebningen til Rendestenen. Et saadant Gulv kan faas i alle Stalde af tilhugne Kampesten, hvis Fuger fyldes med Cement (1 Del Cement, 2 Dele skarpt, ikke for fint Sand, der ikke blandes med mere Vand, end Blandingen lige netop kan synke ned i Fugerne). Et sligt Gulv er smukt og meget solidt, men dyrt, om man end selv har Kampestenene, idet deres Tilhug- ning er kostbar. I Almindelighed dannes vandtætte Stald- gulve nu af haardt brændte Mursten (Klinker), der lægges paa Fladen og hvis Fuger fyldes med Cement (samme Blan- ding som ovenfor nævnt, kun med meget rigelig liisætning af Vand, da Mursten suger det ind i stor Mængde). Et saadant Gulv er just ikke billigt, men det er ikke koldt eller egentlig glat, det er tillige jævnt, forholdsvis holdbart og let at lappe, naar enkelte Sten deri slides op. Det er en Selv- følge, at Underlaget maa stanipes forsvarligt sammen, inden Murstenene lægges, da Gulvet ellers synker og slaar Revner. Frygter man, at Underlaget vil synke eller føres bort af Rotter, gjør man rettest i at lægge Gulvet af 2 Lag Mur- sten paa Fladen; det nederste Lag kan da være simple, billige Sten, og desuden er et saadant Gulv ogsaa at fore- trække for et med Stenene satte paa Kant, da det første faar en langt jævnere Overflade og er lettere at lappe end det sidste. I Stalde, hvor der kun anvendes Halmstrøelse og især, naar der maa spares derpaa, er det for uden at have vand- tætte Gulve tillige nødvendigt at have Rendestene, da Dyrene ellers ikke kan holdes rene og Urinen ikke op- samles ordentlig. I Kvægstalde maa Rendestenen vistnok helst have siu Plads 8—10 Tiur. fra Baascncs ncilßistc Kant, da Gødningen derved vanskeligere trænger ned i den og stopper den til; i Svinestalden kan den vistnok bedst anbringes, hvor Leje og Grebning støder sammen. Om dens hensigtsmæssigste Plads kan der naturligvis være delte Meninger, men Hovedsagen er da. ogsaa, at den virkelig kan