Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
79 aflede Urinen sikkert og er let at rense. I et Gulv af Mursten kan den mures firkantet med flad Bund, der gives det størst mulige Fald. Foroven dækkes den af et løst sluttende Brædt, der kan hvile paa smaa Jærnliggere eller endnu bedre paa smaa Træklodser, fastgjorte paa Brædtets I nderside. En saadan Rendesten med rigeligt Fald behøver kun at renses 1 Gang eller 2 hver Maaned. Paa flere Tegl- værker faas nu ogsaa Urinrør af brændt Ler med 3 Tmrs. Lysning og /% Tni. stor Ridse forovøn, hvor igjennem Urinen kan synke ned i Rørene. Disse Kør, der er lette at lægge ned i ethvert Staldgulv, fortjener vistnok at be- nyttes, men da de ikke kan lægges med noget egentlig Fald og da Gødningen let trænger ned i dem, maa de renses 2 Gange daglig, hvilket dog sker meget hurtigt og snildt ved at føre et dertil egnet Redskab igjennem dem. En slig Rørledning er sikkert billigere end en muret Rendesten med Brædt over og er vel lige saa praktisk som denne, navnlig da i Kvægstalden. — At Rendestene og Rørledninger maa have et ordentlig Afløb til Ajlebeholderen i Møddingstedet, er en Selvfølge; men derom mere senere. Om Staldgulve med tilhørende Rendestene se iøvrigt nærmere i Svendsens „Fodringslæren“, S. 292-302 i 1. Udg. og S. 279—88 i 2. Udgave. Møddingstedet. Hovedfordringen til et godt Møddingsted er, at der ikke kan komme andet Vand deri, end hvad der som Urin kommer fra Staldene, og at der ikke kan løbe Urin eller Ajle bort derfra. Denne Ford- ring bør der under ingen Betingelse afviges fra, ligegyldigt hvoiledes der fodres og strøs, om Møddingen opbevares længe eller kort, eller hvilken Beskaffenhed Jorden, der skal have Gødningen, er i Besiddelse af. I aabne Mødding- steder maa naturligvis ogsaa den Nedbør, som falder umid- delbart paa Møddingen, have Plads deri. Derimod maa intet som helst andet Regnvand have Lov til at samles i Møddingstedet. Fremfor alt maa man i Møddingstedet sikre Gødningen imod Udvaskning, d. e. hindre Urin og Ajle i at spildes, dels ved at synke i Jorden og dels ved at løbe sin Vej.