Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
.For ret at forstaa, hvad der her er Tale om, maa det
erindres, hvor stort et Tab Gødningen kan lide, naar den
paavirkes af meget Vand (s. S. 72). Dernæst maa man
vide, at den faste Gødning uden Indblanding af Strøelse
end ikke kan fastholde sin egen Fugtighed, naar den synker
sammen i Møddingstedet, ja selv naar den er blandet med
lidt Strøelse kan den ikke holde fast derpaa. Dette ses i
enhver Mødding uden synderlig Indblanding af Strøelse,
selv om den ligger under Tag. Ved Gødningens eget Tryk
vil en Del af dens Fugtighed, hvori der findes opløste Værdi-
stoffer, sive ud som en farvet Vædske — Ajle eller Møg-
saft — og blande sig med Urinen, som under de nævnte
Forhold aldeles ikke kan opsuges af den faste Gødning.
Ligger en saadan Mødding aaben, vil Regnvandet, der falder
paa den, heller ikke kunne fastholdes, det vil langsomt sive
igjennem den, og ny Ajle vil sive ud deraf, hvorved den
yderligere udvaskes. Denne Slags Møddinger findes der jo
adskillige af rundt om i Landet, idet man af forskjellige
Grunde ikke kan eller vil skaffe synderlig Strøelse til Veje,
og det er klart, at Møddingstedet under saadanne Forhold
fuldt ud maa opfylde den foran nævnte Hovedfordring, der-
som man vil undgaa Spild. Den mest indholdsrige Del
af Gødningen — Urinen og Ajlen i Forening — kommer
jo til Stede som Vædske i Møddingstedet, og er dette ikke
vandtæt, vil den mere eller mindre synke i Jorden, og
kommer der tilløbende Regnvand eller Grundvand til, vil
den samlede Møgsaft fortyndes eller faas i saa stor Mængde,
at Møddingstedet ikke kan rumme den, og den flyder da for
en Del bort. Om Sommeren vil Møgsaften tillige komme i
rask Gjæring, hvorved der lides et større Tab af Ammoniak
ved Fordampning.
Naar den faste Gødning blandes med nogle —3 å 4 —
Pd. Halmstrøelse pr. Kreatur, vil Gødningen, naar den
holdes ordentlig sammentraadt i Møddingen, først kunne fast-
holde sin egen Fugtighed, men endnu ingen eller kun ganske
lidt Urin, og selv om der strøs med 8 å 10 Pd. Halm pr.
Dyr, vil en vel plejet Mødding ikke kunne holde al Urinen
og den Regn, der falder derpaa, fast; der vil endda blive
nogen Ajle eller Møgsaft tilovers i Møddingstedet, og faar
andet Regnvand Lov til ogsaa at komme deri, kan hele