Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
80 .For ret at forstaa, hvad der her er Tale om, maa det erindres, hvor stort et Tab Gødningen kan lide, naar den paavirkes af meget Vand (s. S. 72). Dernæst maa man vide, at den faste Gødning uden Indblanding af Strøelse end ikke kan fastholde sin egen Fugtighed, naar den synker sammen i Møddingstedet, ja selv naar den er blandet med lidt Strøelse kan den ikke holde fast derpaa. Dette ses i enhver Mødding uden synderlig Indblanding af Strøelse, selv om den ligger under Tag. Ved Gødningens eget Tryk vil en Del af dens Fugtighed, hvori der findes opløste Værdi- stoffer, sive ud som en farvet Vædske — Ajle eller Møg- saft — og blande sig med Urinen, som under de nævnte Forhold aldeles ikke kan opsuges af den faste Gødning. Ligger en saadan Mødding aaben, vil Regnvandet, der falder paa den, heller ikke kunne fastholdes, det vil langsomt sive igjennem den, og ny Ajle vil sive ud deraf, hvorved den yderligere udvaskes. Denne Slags Møddinger findes der jo adskillige af rundt om i Landet, idet man af forskjellige Grunde ikke kan eller vil skaffe synderlig Strøelse til Veje, og det er klart, at Møddingstedet under saadanne Forhold fuldt ud maa opfylde den foran nævnte Hovedfordring, der- som man vil undgaa Spild. Den mest indholdsrige Del af Gødningen — Urinen og Ajlen i Forening — kommer jo til Stede som Vædske i Møddingstedet, og er dette ikke vandtæt, vil den mere eller mindre synke i Jorden, og kommer der tilløbende Regnvand eller Grundvand til, vil den samlede Møgsaft fortyndes eller faas i saa stor Mængde, at Møddingstedet ikke kan rumme den, og den flyder da for en Del bort. Om Sommeren vil Møgsaften tillige komme i rask Gjæring, hvorved der lides et større Tab af Ammoniak ved Fordampning. Naar den faste Gødning blandes med nogle —3 å 4 — Pd. Halmstrøelse pr. Kreatur, vil Gødningen, naar den holdes ordentlig sammentraadt i Møddingen, først kunne fast- holde sin egen Fugtighed, men endnu ingen eller kun ganske lidt Urin, og selv om der strøs med 8 å 10 Pd. Halm pr. Dyr, vil en vel plejet Mødding ikke kunne holde al Urinen og den Regn, der falder derpaa, fast; der vil endda blive nogen Ajle eller Møgsaft tilovers i Møddingstedet, og faar andet Regnvand Lov til ogsaa at komme deri, kan hele