Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SSSHSSSSSSSSHHSBSSSESSEBSBSHESHBBBHBBBESHMBBBBBBBBBBBBBBBBHBBBBBBBBBBBBbHBBBBBHHIIIHH
90
8.
Stndes og Koers Anvendelse til MarkarbeLde.
benyttelsen af Stude til Markarbeide har sin fornuftige Grund i
de fleste Kvægracers sildige Udvikling; det synes nemlig rimeligt at
benytte Dyrs Kræfter, fra den Alder af de formaae at gjore noget
Arbeide, indtil de ere udvoxne, da man dog skal fode dem. Studes
Anvendelse til Arbeide horer altsaa fornuftkgviis hjemme i de Egne,
hvor man opdrætter dem. Men selv der er det nok kun paa et
saadant Jordsmon, hvor ogsaa de komme med, der ksore med Stude,
det i Grunden betaler sig at bruge dem til Markarbeidet. Det er
derfor overraskende at hore, Stude i en Række af Aar ere anskaffede
og brugte til Arbeide paa Lolland, hvis Jorder ere af den Be-
flaffenhed, at den gunstige Tid til Ploining kun varer kort; thi deraf
fkulde man slutte, det var dog fordeelagtigt alle Steder at ploie med
Stude, da denile Drift, der hidtil var ukjendt, kunde vedligeholde sig
der i en Snees Aar eller længere, uagtet man flet ikke finder det-
fordeelagtkgt at tillægge Stude; det maa derfor tilfoies, at det kun
var een Godseiec der indforte Driften med Stude paa nogle af sine
store Hovedgaarde, og at denne ikke fandt Efterligning blandt andre
Landmænd. „Ved tre af Grevskabets (Hardenberg-Reventlows) Hoved-
gaarde) bruges Stude. De flæbe Steen, kjore Gjodffe, men deres
væsentlige Arbeide er at trække Ploug. Andre bruge ikke Stude."
Dette er Alt hvad afg. Justitsraad Ehrenreich mælder om denne
Sag; men Provst Aofod-Ancher anforer om disse Dyrs Arbeids-
dygtighed, at „ved Hardenberg stal een Mand med 2 Par kjærne-
fodte Stude, altsaa med Skifte hver halve Dag, kunne ploie
Td. Land om Dagen." Imidlertid varede Brugen af Stude
ikke længere end Grev Hardenberg-Reventlow selv drev sme Gaarde;
ved hans Dod bleve de bortforpagtede, og Forpagterne solgte strax
Studene. Driften med Stude kan derfor nu betragtes som ophort.
Derimod er Opmærksomheden nuomstundec henvendt paa en
dermed beslægtet Driftsmaade, nemlig Ploining med Bøer; ikke
paa de storre Landejendomme, der have faa stort Tilliggende af