Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
SSSHSSSSSSSSHHSBSSSESSEBSBSHESHBBBHBBBESHMBBBBBBBBBBBBBBBBHBBBBBBBBBBBBbHBBBBBHHIIIHH 90 8. Stndes og Koers Anvendelse til MarkarbeLde. benyttelsen af Stude til Markarbeide har sin fornuftige Grund i de fleste Kvægracers sildige Udvikling; det synes nemlig rimeligt at benytte Dyrs Kræfter, fra den Alder af de formaae at gjore noget Arbeide, indtil de ere udvoxne, da man dog skal fode dem. Studes Anvendelse til Arbeide horer altsaa fornuftkgviis hjemme i de Egne, hvor man opdrætter dem. Men selv der er det nok kun paa et saadant Jordsmon, hvor ogsaa de komme med, der ksore med Stude, det i Grunden betaler sig at bruge dem til Markarbeidet. Det er derfor overraskende at hore, Stude i en Række af Aar ere anskaffede og brugte til Arbeide paa Lolland, hvis Jorder ere af den Be- flaffenhed, at den gunstige Tid til Ploining kun varer kort; thi deraf fkulde man slutte, det var dog fordeelagtigt alle Steder at ploie med Stude, da denile Drift, der hidtil var ukjendt, kunde vedligeholde sig der i en Snees Aar eller længere, uagtet man flet ikke finder det- fordeelagtkgt at tillægge Stude; det maa derfor tilfoies, at det kun var een Godseiec der indforte Driften med Stude paa nogle af sine store Hovedgaarde, og at denne ikke fandt Efterligning blandt andre Landmænd. „Ved tre af Grevskabets (Hardenberg-Reventlows) Hoved- gaarde) bruges Stude. De flæbe Steen, kjore Gjodffe, men deres væsentlige Arbeide er at trække Ploug. Andre bruge ikke Stude." Dette er Alt hvad afg. Justitsraad Ehrenreich mælder om denne Sag; men Provst Aofod-Ancher anforer om disse Dyrs Arbeids- dygtighed, at „ved Hardenberg stal een Mand med 2 Par kjærne- fodte Stude, altsaa med Skifte hver halve Dag, kunne ploie Td. Land om Dagen." Imidlertid varede Brugen af Stude ikke længere end Grev Hardenberg-Reventlow selv drev sme Gaarde; ved hans Dod bleve de bortforpagtede, og Forpagterne solgte strax Studene. Driften med Stude kan derfor nu betragtes som ophort. Derimod er Opmærksomheden nuomstundec henvendt paa en dermed beslægtet Driftsmaade, nemlig Ploining med Bøer; ikke paa de storre Landejendomme, der have faa stort Tilliggende af