Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
Jord, at de kunne holde Heste, men paa Huuslodderne. Det er
dog ikke saa meget Huusmcrndene som nogle Godsekere, der ivrig
tage sig af denne Sag, og dette er intet godt Forvarsel; der moder
ogsaa en betydelig Vanskelighed for denne Sags almindelige Ud-
bredelse blandt Huusmændene, den nemlig, at deres Lodder alminde-
ligviis kun ere paa omtrent 3 Tdr. Lands Størrelse, et Areal, der
ikke er tilstrækkeligt til at holde 2 Koer paa ved en Drift, der skal
give noget Korn til Salg. Indtil man altsaa faner opfundet en
saa arbeidsbesparende Dloug, at een Ko kan trække den, man Ploiningen
med Koer paa saadanne Smaalodder enten opgives, eller man maa
see at faae to Huusmænd til at flaae sig sammen, hvoraf Folgen
dog vil blive, at Koerne faae det dobbelte Arbeide — egentlig det
ftirb obb el te, eller man maa forandre Driften saaledes, at Lodden kan
give Sommer- og Vinterfoder til 2 Koer, og dette Sidste er, efter
Sigende, hvad en Godseier, der varmest interesserer sig for Ploiningen
'med Koer, har grebet til, ved at foreskrive sine tiltrædende Huusknænd
en vis Drift med Staldfodrittgs-Urtec til Sommerfoder og adskillige
Rodvæxtec til Vinterfoder. Nu kan det vel ikke negtes, at 3 Tdr.
Land gode Jorder kan frembringe det fornødne Foder til 2 Koer;
men det kan neppe skee uden at Kornavlen saa godt som opgives,
stal altsaa Huusmandcn have sin Hovedindtcegt af Lodden af Korn-
hosten, saa skjonnes ikke rettere, end at en fanban Drift maa ode-
lægge ham, og da var unægtelig baade Koen og Ploiningen for
dyrt betalt. Hvor Lodden derimod er saa stor, at der kan holdes
2 Koer paa den, falder naturligviis disse Indvendinger bort af sig
selv, og Sporgsmaalet bliver da, om det er mere besparende at an-
skaffe og vedligeholde Avlsredskaber for at ploie med sine bedre fodrede
Koer, end at betale Bonden — dette skee nu iovrigt enten med Penge
eller Arbeide o: Penges Værd — for at fa ae Jorden lavet. Efter
denne lille Indledning ville vi see hvorledes Forholdene ere i denne
Henseende i de forskjellkge Herreder. „I de senere Aar har Huus-
mændene efter det oeconomiske Selskabs Foranstaltning, paa flere
Steder begyndt at dyrke deres Lodder med egne Koer. Sagen kan
forresten ei faae almiitdelig Fremgang, da Huuslodderne ere over-
hovedet ved Udskiftningen udlagte for smaa til derpaa at holde