Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

96 ere: „Svingplougen fortrænger efterhaanden Hjulplougen, og huns Fortrin naar den styres vel, fremfor de hidtil her bekjendt blevne Hjulplouge, erkjendes af de fleste Landmænd, og de gamle Fireheste- plouge blive Aar for Aar sieldnere. Muld- eller Planeerplougen, Vandfure- og Hyppeplougen bruges saavelsom Exstirpatoren. Skari- ficatoren (maaskee rettere kaldet Cultivatoren, see Thaers Grund- sætninger 3 D. § 127) er her ikke ubekjendt — Enkelte turde vel neppe undvære den. Men der ventes endnu bestandig forgjæves paa Opfyldelsen af de Lofter, som paa dette Instruments Vegne ere givne; thi hverken har det endnu gjort den almindelige Ploug overflødig, eiheller har det ved Arbejdsbesparelse bidraget til at Heste- holdet kunde indskrænkes. Imidlertid nægte vi ikke, at dette Nyskab, anvendt med Skjonsomhed, kan gjore sin Nytte, dette dog for- nemmelkg paa lettere Jorder, og kun i Agre, der ere frie for Rod. Af nye Harver har det Oeconomiske Selskab i Aar (1841) besorget udloddet nogle Skotske. — „Vi sinde her Leilkghed til at nævne de Tærske-Maskiner af stobt Jern, som forfærdiges hos Forvalter Lpyen paa (Lhristians- fæde; disse Maskiner tærske Kornet godt, ere lette at transportere og indtage en saare liden Plads. De ere oprindelig construcrede af en paa Grevskabet nu afdod, særdeles duelig Mekanikers Wenrtel, men kunne fremdeles erholdes naar de bestilles hos Hr. Lytzen. Hellerikke forbkgaae vi at omtale, at der ved Grev Rnuths Virksomhed er bragt eit Hörberednings-Anstalt i Stand ved Bandholm. Det der ogsaa i Aar anlagte Jernstøberi skyldes ogsaa denne Mands Lyst til at virke for almeengavnlige Fore- tagender." — Naar vi forlade denne Kant af Landet, tage vi Afsked med den omtalte Fireheste-Hjulploug; thi denne findes nuomstunder næsten kun i det sydostlige Hjorne af Lolland, en Egn der i det Hele taget for den Reisende synes at staae meget tilbage for det øvrige Land, skjondt enkelte Godseiere, hvoriblandt Frue Kammcr- herrinde Raben-Lewetzcru bor nævnes, i de senere Aar have anvendt Meget paa Godsernes Forbedring. Efterfolgende Veretrnng fra Forvalter Lprzen giver den fuld- stændigste Forklaring over Avlsredstaberne i Grevskabet Christianssædes