Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
østlige Distrikt, og naar det tklfoies, at denne ikke gjælder dette Gods
alene, men den hele Egn. „Her paa Grevskabet plokes alene med
Svingplouge, som have været i Brug her henved 30 Aar og er-
kjendes for fortrinlige. Uagtet Jorderne ere stærke paa de fleste
Steder, ploies de uden Besværlighed med 2 Lollandske smaae Bouder-
heste, ogsaa begynder det at blive almindeligt, at bruge Skarificatorer,
saavel til Tconing, som til Sæd samt til Brakmarkens Behandling,
og dette Redskab ansees som velgjorende og besparende. Man har
Skarificatorer til 2 og til 4 Heste, men foretrækker de sidste, da de
give en mere eens dyb Ploining formedelst deres stadigere Gang og
da de tage en Ager (5 Alen) i een Omgang, som særdeles ariprises,
især naar man bruger dem til Sæd.
„Da Jorderne ere stærke, bruges i Almindelighed engelske Led-
harver med 8 eller 6 Bulle, ligesom her og bruges en let, stiv
Harve til Troning. De Enkelte, som radsaae Bonner og lægge en
storre Mængde Kartofler eller dyrke Kummen, have dertil en egen
Skuffel- eller Hpppeploug, med hvilken de kunne skuffe fra 9 til
18, og hyppe indtil 24 Tommers Brede med een Hest. En Karl
og en lille Kjorer expederer med dette Redskab, enten der renses eller
der dyppes, omtrent 3 Tdr. Land om Dagen. Til Borlner og
Kartoffellægning opbrækkes dog Furen eller Kammene med Sving-
plougen, hvorefter Bonnerne bredsaaes og tilharves, og Kartoflerne
tildækkes med Plougen, hvilket sidste især er nødvendigt, naar der
gjodskes i Raderne, der skeer paa den Maade, at der paa een Gang
gjodskes i 5 Rader ved Afhakningen og Stroeningen. Gjodskes der
til Bonner, bruges samme Methode ogsaa med Tildækningen med
Ploug. Den omhandlede Hyppeploug bruges forst ved Skuslingen
og Hypningen, naar Sæden staaer i Groening.
„Tromlen er brugt mere her paa Egnen i de sidste Aar end
forhen. Det var nemlig Tilfældet, at Trojorden ikke faldt godt for
Harven; man kunde harve megec paa Klumperne uden at see nogen
synderlig Virkning, men derimod stærkt Arbeide for Hestene. En
svær Tromle*) blev anvendt efter eet Tænt (Tand), Klumperne som
*) Forvalter Lützen eier en saadan af Steen, der bruges meget, og ofte
udlaanes.
7