Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

101 med Vinge, deels uden Vinge begynder og at finde Indgang hos den duelige Bonde. Den sidste, som han passende kalder „Niste- plougen", bestaaende af 9 Langjern eller Knive, noget boiede, bruges til paatværs at gjennemskjære Klover-Groirjords-Furen, der senere harves og derefter plokes 2 Gange til Sommerbraks - Rug. Mul- plougen have og enkelte Bonder begyndt at anffaffe oz benytte." Og hertil kan foics hvad Lattdinspecteur Møller siger: „Andre arbeidssparende Redflaber saasom Tærskemafliner, Exstirpatorer, Skufle- og Hyppeplouge og Saaemaskinec, ere vel bekjendte, men bruges kun fjeldent og paa faa Steder." 10. Raae og tilforn «dyrkede Jorder. ^§kulde det Sporgsmaal, om der findes raae eller uopdyrkede Jorder, været besvaret forinden Udskiftningen eller medens den var i Gang, kunde der have været Anledning til en vidtløftig og vistnok lærerig Besvarelse, nu derimod er der næsten Intet at melde herom, uden dette, at der vel gives en stor Strækning uopdyrkede Jorder paa den sydlige Kant af Landet, bekjendt under Navn af Saltninger, hvorom tilforn er meldt, men at disse Jorder ikke kunne komme i Betragtning her fordi de ikke ere skikkede til Opdyrkning forinden de engang i Tiden blive inddæmmede. Andre raae Jorder gives nu ikke længer paa Lolland, naar undtages „enkelte Smaamoser imellem Agerjorden", samt hist og her hvor „en enkelt lille Skov, som har staa'et paa Bondens Lod er ryddet," disse Smaastykkec opdyrkes esterhaanden, og man tager da i Almindelighed Havre af dem en eller to Gange indtil de brakkes og optages i den sædvanlige Drift; istedetfor Havre tages undertiden Hor. Men i 1822 var Forholdet endnu ganske anderledes, og Beretningen derom bor ikke forbigaaes, saameget mindre som det egentlig er efter Beretningen fra den Tid