Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 102 de fleste andre Amtsbeskrivelser ere forfattede. „Som under 5te Post er anført, siger afgangne Justitsraad Ehrenreich, ligge store Strækninger uopdyrkede Jorder, uagtet en Deel deraf ere vel skikkede til at bære Korn. „De Jorder derimod, som ved speciel Udskiftning ere udlagte til Ploieland, ere for det Meste alle opdyrkede. „I Almindelighed bruge Bønderne at besaae Ryddejorden med Havre, derefter Vintersæd, Vyg eller AZrter, om Jorden er leret, derefter Havre. Klover bærer bønne Jord sjelden uden et passende Lag Mergel. Opdyrkes Skovjorder, give de forste Aar en rigelig Afgrode, men derfor begaaes som oftest den Feil at besaae dem med Straasæd saalænge de vil bære, hvorved de fordærves for mange Aar, og ikke uden Mergel ere at faae i Stand igjcn. „Mosejorder som opdyrkes ere næsten alle torvaglige med megen Syre, og derfor lykkes det mindre for Vorrder at cultivere dem, da de ikke forsyne dem tilstrækkelig med anden Jordblanding og Brak- grofter. Vinterkornet, som saaes deri, slaaec som oftest feil, og Sommerkornet er fuldt af Agerkaal og Pileurter. „Opdyrkningen af raae Jorder har, naar undtages her ved Hardenberg, altid staaet i Forbindelse med et organiseret Agerbrug, som en Deel deraf. Ved Hardenberg er Gaarderr Idalund paa 510 Tdr. Land aldeles opdyrket af raae Jorder. Arbeidet er skeet med Heste og Stude, hvilke Sidste deels der ere tillagte, deels skaarne Tyre fra Meierierne. Besætningen bestaaer, foruden Heste, as unge og gamle Stude, som naar de ere tillærte, sendes til andre Gaarde, af samtlige Hovedgaardes Ungkvæg, henved 200 Stkr. af forskjel'lig Alder." Arealet af de uopdyrkede Jorder, som endnu henligge i Fælled- stab, er ansort under Afsnittet om Udskiftningen Side 53.