Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

103 11 Omsorgen for god Saaeswd. SS i have i det 5te Afsnit sect, at Landmanden er omhyggelig i Behandlingen af Brakmarken, og dette maa have Indflydelse paa Beskaffenheden af Hosten; men det vil naturligviis ikke tilveiebrknge reent og godt Korn, naar ikke samme Omhyggelighed anvendes paa Saaesæden, faa at denne er sund og reen. I denne Henseende yttre Indberetningerne sig fordeelagtigt om Lolland, skjondt ikke allesteder t den Grad man kunde onffe og vente, og i faa Ord vilde man vel bedst udtrykke sig med Justitsraad Ehrenreich: „For reen Saaesæd sorges af de Fleste, dog ei med den fornodne Omhyggelighed. Stymperett er i denne som i flere Hettseender tilbage; han saaer hvad han har." Da nu Stympernes Antal, i Lobet af de 20 Aar siden dette skreves, er aftaget, saa er nu Forholdet bedre, hvorfor ogsaa Kammerraad Frideriksen tilfoier, at „for reen og god Sæd drages mere Omsorg i den senere Tid." At Bonden kan have reen Saaesæd, da han, som vi i et andet Afsnit have sect, sjelden har Rensemaskine, kan han fornemmelig takke Godseiernes Belvillie for; thi paa Herregaardenes Rensemaskiner, af hvilke fortrinlige haves paa Ourupgaard, Berritsgaard og flere Steder, kan han uden Betaling faae sit Saaekorn tilbørlig renset. Ogsaa Kjobmanden yder den mindre Gaardeier velvillig dentte Tjeneste, saaat de Bonder, som boe i Nærheden af Kjobstæderne og Bandholm, ikke have nogen synderlig Vanskelighed ved at skaffe sig reen Saaesæd. Denne Lejlighed benyttes ogsaa i alle Egne af Landet; thi „saavel de Ager- dyrkere, der have storre, som de der have mindre Avlsbrug indste tilfulde Nytten af at have godt og reent Sædekorn, og gjore sig alvorlig Flid for at erholde dette, tildeels ved Brugen af gode Rensemaskiner. Ofte pilles, eller som det hedder her læsses Wrterne, undertiden af Bøndernes egne Folk i Vinteraftnerne, undertiden mod Betaling. De fterre Gaarde kjobe ofte Saaecug fra Provstiet, og