Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
mindre almindelige Værter. For omtrent 100 Aar siden omtalte
Pontoppidan i Danske Atlas de samme Korttarter, der nu dyrkes,
eg giver (3 D. 248 ff.) en temmelig noiagtig Beretning saavel
om dem, som om adffillige Foderurter og Handelsplanter; blandt
disse anfores, at „paa Tobaksplantning haver man begyndt at
lægge Vind, særdeles paa Saxkjobi'ngs By-mark", hvorom man nit
Intet veed nt sige. De Kornarter, der anfores i anførte Værk,
ere Hvede, som „noksom vides at være Lollands egentlige og aller-
bedste Afgrode, ligesom derpaa lægges meest Vind." „Dernæst
haver Lolland meget forud i Henseende til adffillige Arter Bælg-
Korn, nemlig 2fvter, Nikker, Bønner og Lintser. Boghvede,
som trives bedre i en ringere Grund, er der meget rar." — „A§r-
terne, saasom en vigtig Deel af Lollands Frugter, ere af Farve
tvende Slags, nemlig de graae, atter to Slags, nogle mindre,
nogle siorre, som kaldes Lollandske Rosiner. Dernæst de hvide,
som ere 3 Slags, nogle kaldes Froriper eller tidlig modne, andre
de store hvide Danst'e TErter, og andre Lapsærter, hvilke sidste
falde meget gulere ud end andre, saa og sode og behagelige at spise,
formedelst deres tynde Skal. Endnu er her det treble Slags, som
falder bestandig grønne og gjemmes til Vinterspise, da de have
Anseelse af at være nyligen voxne." Om de saakaldte Handels-
planter siges: „God Hamp avles her, men flet Hsr, og af begge
Dele ingen tilstrækkelig Forraad. Humle i temmelig Mængde,
allermest og bedst ved Masked. Af Dansk ‘JLxunmien og Sennep
avles en Deel. Ligeledes bliver den nyttige Rløversæd her mcer
fort i Brug, hvor man dertil haver særskilte Vænger."
Begtrup anforer fire Slags Hvede, nemlig: „laaden hvid
Hvede, med og uden Skjcrg, og bruun eller rod Hvede, med og
uden Skjæg. Bonden saaer sædvanligen den hvide fljæggede Hvede,
som holdes for at være den givtigste, men og snarere mislykkes,
end den brune femerske eller holsteensse, som synes bedre at kunne
udholde Vinteren og de skarpe Vaarvinde, den falder ei heller saa
hastig om paa Marken og gaaec i Leie, den er længere og stivere
i Straaet, og giver god Langhalm. Den hvide saaes paa de hoieste
Steder, og den rode eller brune paa de laveste. Hos Andre saaes
blandet Hvede af hvid og bruun."