Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
105 mindre almindelige Værter. For omtrent 100 Aar siden omtalte Pontoppidan i Danske Atlas de samme Korttarter, der nu dyrkes, eg giver (3 D. 248 ff.) en temmelig noiagtig Beretning saavel om dem, som om adffillige Foderurter og Handelsplanter; blandt disse anfores, at „paa Tobaksplantning haver man begyndt at lægge Vind, særdeles paa Saxkjobi'ngs By-mark", hvorom man nit Intet veed nt sige. De Kornarter, der anfores i anførte Værk, ere Hvede, som „noksom vides at være Lollands egentlige og aller- bedste Afgrode, ligesom derpaa lægges meest Vind." „Dernæst haver Lolland meget forud i Henseende til adffillige Arter Bælg- Korn, nemlig 2fvter, Nikker, Bønner og Lintser. Boghvede, som trives bedre i en ringere Grund, er der meget rar." — „A§r- terne, saasom en vigtig Deel af Lollands Frugter, ere af Farve tvende Slags, nemlig de graae, atter to Slags, nogle mindre, nogle siorre, som kaldes Lollandske Rosiner. Dernæst de hvide, som ere 3 Slags, nogle kaldes Froriper eller tidlig modne, andre de store hvide Danst'e TErter, og andre Lapsærter, hvilke sidste falde meget gulere ud end andre, saa og sode og behagelige at spise, formedelst deres tynde Skal. Endnu er her det treble Slags, som falder bestandig grønne og gjemmes til Vinterspise, da de have Anseelse af at være nyligen voxne." Om de saakaldte Handels- planter siges: „God Hamp avles her, men flet Hsr, og af begge Dele ingen tilstrækkelig Forraad. Humle i temmelig Mængde, allermest og bedst ved Masked. Af Dansk ‘JLxunmien og Sennep avles en Deel. Ligeledes bliver den nyttige Rløversæd her mcer fort i Brug, hvor man dertil haver særskilte Vænger." Begtrup anforer fire Slags Hvede, nemlig: „laaden hvid Hvede, med og uden Skjcrg, og bruun eller rod Hvede, med og uden Skjæg. Bonden saaer sædvanligen den hvide fljæggede Hvede, som holdes for at være den givtigste, men og snarere mislykkes, end den brune femerske eller holsteensse, som synes bedre at kunne udholde Vinteren og de skarpe Vaarvinde, den falder ei heller saa hastig om paa Marken og gaaec i Leie, den er længere og stivere i Straaet, og giver god Langhalm. Den hvide saaes paa de hoieste Steder, og den rode eller brune paa de laveste. Hos Andre saaes blandet Hvede af hvid og bruun."