Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
 106 „2\ug er i Lolland ingen Hovedsæd, undtagen paa de enkelte Steder, hvor Jordarten falder lettere. Der flaues mest af den brune, Nogle elske meer den hvide, den holder sig renere ser Heire og Klinte, men stal give mindre i Skjeppen. „Af Byg saaes det toradede, og kun meget lidet af det smaa fiirradede, hvor Jorden falder let. „Af Havre mest den danske hvide, dog saaes i de frugtbare Egne kun lidet deraf i Bygmarken. „TErter, mest de smaa graae, blandede med Vikkec, fordi man troer, at de saaledes sjeldnere mislykkes. Af de store graae eller saakaldte vælske )Erter og hvide saaes ikkun lidet. „Vikker alene saaes meget sjeldent. Af Bønner saaes noget lidet, mest til eget Brug. Lindseavlen har meget aftaget, og er nu en Sjeldenhed. Boghvede saaes ikke, da Jorden er for leret. Paa Aapsæd have i de senere Aar flere gode landmænd begyndt at lægge Bind. Nogle Kartofler lægges hist og her i et Hjorne af en Ager, men kun til Brug i Huusholdninger. As Hør, Hamp, Rummen m. v. avles meget lidet; de Fleste maae kjobe." Ifolge det statistiske Tabelvcrrks 5te Hefte dyrkes i alle Sogne paa Lolland: Hvede, Rug, Byg, Havre og Wrter; Boghvede er meget sjelden^ i Musse Herred er den kun saaet i 2 Sogne, og Udsæden var i Alt kun 11 Tdr.; i Fuglse Herred i 3 Sogne, hvoraf det ene kuu havde \ Td. Udsæd mod en Bygseed af 224 Tdr., i Alt lOj Tdr. Udsæd i dette Herred, i Sonder Herred er der kun saaet 2 Tdr. deraf i et Sogn, og i Norre Herred er der i Alt saaet 8 Tdr. 5 Skpr. i 3 Sogne, hvoraf de 8 Tdr. i Vesterborg Sogn. Hyppigere dyrkedes Napsen i 1837, men dens Dyrkning er nu saa godt som ophort; Red. saae paa sin Reise i 1841 kun to Rapsmarker, den ene ved Mariboe Ladegaard og et lille Stykke paa omte. 2 Tdr. Land ved Nakskov; derimod havde i 1837 i Musse Herred af 21 Sogne de 14 nogen Rapsavl, de fleste Steder rigtignok hoist ubetydeligt og i intet Sogn var der besaget 80 2dr. Land dermed; i Fuglse Herred var den noget mere udbredt, thi kun eet Sogn manglede aldeles Rapsen; det største Areal noget Sogn havde besaaet dermed var dog kun 71 Tdr. Land; stærkere var denne Avl i Sonder og Norre Herreder, især i sidste; thi der var der