Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
„2\ug er i Lolland ingen Hovedsæd, undtagen paa de enkelte
Steder, hvor Jordarten falder lettere. Der flaues mest af den
brune, Nogle elske meer den hvide, den holder sig renere ser Heire
og Klinte, men stal give mindre i Skjeppen.
„Af Byg saaes det toradede, og kun meget lidet af det smaa
fiirradede, hvor Jorden falder let.
„Af Havre mest den danske hvide, dog saaes i de frugtbare
Egne kun lidet deraf i Bygmarken.
„TErter, mest de smaa graae, blandede med Vikkec, fordi
man troer, at de saaledes sjeldnere mislykkes. Af de store graae
eller saakaldte vælske )Erter og hvide saaes ikkun lidet.
„Vikker alene saaes meget sjeldent. Af Bønner saaes noget
lidet, mest til eget Brug. Lindseavlen har meget aftaget, og er
nu en Sjeldenhed. Boghvede saaes ikke, da Jorden er for leret.
Paa Aapsæd have i de senere Aar flere gode landmænd begyndt
at lægge Bind. Nogle Kartofler lægges hist og her i et Hjorne
af en Ager, men kun til Brug i Huusholdninger. As Hør, Hamp,
Rummen m. v. avles meget lidet; de Fleste maae kjobe."
Ifolge det statistiske Tabelvcrrks 5te Hefte dyrkes i alle Sogne
paa Lolland: Hvede, Rug, Byg, Havre og Wrter; Boghvede er
meget sjelden^ i Musse Herred er den kun saaet i 2 Sogne, og
Udsæden var i Alt kun 11 Tdr.; i Fuglse Herred i 3 Sogne,
hvoraf det ene kuu havde \ Td. Udsæd mod en Bygseed af 224 Tdr.,
i Alt lOj Tdr. Udsæd i dette Herred, i Sonder Herred er der kun
saaet 2 Tdr. deraf i et Sogn, og i Norre Herred er der i Alt
saaet 8 Tdr. 5 Skpr. i 3 Sogne, hvoraf de 8 Tdr. i Vesterborg
Sogn. Hyppigere dyrkedes Napsen i 1837, men dens Dyrkning
er nu saa godt som ophort; Red. saae paa sin Reise i 1841 kun
to Rapsmarker, den ene ved Mariboe Ladegaard og et lille Stykke
paa omte. 2 Tdr. Land ved Nakskov; derimod havde i 1837 i
Musse Herred af 21 Sogne de 14 nogen Rapsavl, de fleste Steder
rigtignok hoist ubetydeligt og i intet Sogn var der besaget 80 2dr.
Land dermed; i Fuglse Herred var den noget mere udbredt, thi kun
eet Sogn manglede aldeles Rapsen; det største Areal noget Sogn
havde besaaet dermed var dog kun 71 Tdr. Land; stærkere var
denne Avl i Sonder og Norre Herreder, især i sidste; thi der var der