Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
den hvide zeelandske ^vede formedelst dens Givtigbed; mulig
kræver den dog bedre Jord og tidligere Saaening end den brune;
den er vanskelig at tærske reen. Nogle dyrke en engels? Hvedesort,
og Enkelte have forsogt at dyrke wittington - Hveden; vi have
ikke hort om noget ualmindeligt godt Udbytte af den, end mindre
om de 300 Fold, som man ved dens Indbringelse fra England
gav Haab om at den ffulde give. Flere have dyrket (Lhevailler-
25yg udeu at have havt væsentlig Fordeel deraf, imedens Dyrk-
ningen af denne Bygsort har medfoct den væsentlige Ulempe af en
flere Ugers sildigere Host end af det danske toradede Byg.
„Rapsæd dyrkes langtfra saa almindeligt som det var Tilfældet
for nogle Aar siden; man er kommen til den Overbeviistting, at
den ikke betaler sig, da den ved de mange Farer, den er underkastet,
saa ofte mislykkes, hvorved Jorden bringes i saa flct en Tilstand,
at det bliver kjendeligt paa alle de paafolgende Afgrøder i Rota-
tionen. Nogle mene, at naar dens Dyrkning ophorer nogle Aar,
vil Mængden af dens værste Fjender, Insekterne, igjen aftage."*)
Dell samme Aarsag til den ophorte Rapsavl anfører Kammerraad
Frideriksen: „i en Deel Aar har været dyrket Raps, der dog i
de senere Aar næsten aldeles igjen er afskaffet, idet Misheld i Hosten
har fundet Sted, især fordi en overhaandtagende Mængde Jord-
lopper indfinde sig i Efteraaret og afgnave Planterne efterhaanden
som de komme frem, og Biller, der indfinde sig i Forsommeren,
fortære Blomsten, hvorved Bælgsætningen tilintetgjores." Endnu
en Grund hvorfor denne Avl nu kun findes paa Hovedgaardene,
og det endda kun i ringe Mængde, hos Bonden næsten flet ikke,
er, efter Provst Rofod-Ancher, tillige „Mangelen af Foderet";
og denne vilde i en Provinds, der har saa ringe Hobjergning og
kun holder en ringe Kvægbesætning til den stærke Kornavl, være
tilstrækkelig til at gjore det betænkeligt at anvende Jorden til
Planter, der udtære Kraften af Jorden uden at bidrage noget til
Gjodtting. Denne, maaskee utidige Betænkelighed, nærer imidlertid
Lolliken ikke; thi eftersom Napsavlen er aftaget, er Høravlen til-
) DHrr. Madsen paa Høibygaard og Dall til Sæddingcgaard.