Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
108 den hvide zeelandske ^vede formedelst dens Givtigbed; mulig kræver den dog bedre Jord og tidligere Saaening end den brune; den er vanskelig at tærske reen. Nogle dyrke en engels? Hvedesort, og Enkelte have forsogt at dyrke wittington - Hveden; vi have ikke hort om noget ualmindeligt godt Udbytte af den, end mindre om de 300 Fold, som man ved dens Indbringelse fra England gav Haab om at den ffulde give. Flere have dyrket (Lhevailler- 25yg udeu at have havt væsentlig Fordeel deraf, imedens Dyrk- ningen af denne Bygsort har medfoct den væsentlige Ulempe af en flere Ugers sildigere Host end af det danske toradede Byg. „Rapsæd dyrkes langtfra saa almindeligt som det var Tilfældet for nogle Aar siden; man er kommen til den Overbeviistting, at den ikke betaler sig, da den ved de mange Farer, den er underkastet, saa ofte mislykkes, hvorved Jorden bringes i saa flct en Tilstand, at det bliver kjendeligt paa alle de paafolgende Afgrøder i Rota- tionen. Nogle mene, at naar dens Dyrkning ophorer nogle Aar, vil Mængden af dens værste Fjender, Insekterne, igjen aftage."*) Dell samme Aarsag til den ophorte Rapsavl anfører Kammerraad Frideriksen: „i en Deel Aar har været dyrket Raps, der dog i de senere Aar næsten aldeles igjen er afskaffet, idet Misheld i Hosten har fundet Sted, især fordi en overhaandtagende Mængde Jord- lopper indfinde sig i Efteraaret og afgnave Planterne efterhaanden som de komme frem, og Biller, der indfinde sig i Forsommeren, fortære Blomsten, hvorved Bælgsætningen tilintetgjores." Endnu en Grund hvorfor denne Avl nu kun findes paa Hovedgaardene, og det endda kun i ringe Mængde, hos Bonden næsten flet ikke, er, efter Provst Rofod-Ancher, tillige „Mangelen af Foderet"; og denne vilde i en Provinds, der har saa ringe Hobjergning og kun holder en ringe Kvægbesætning til den stærke Kornavl, være tilstrækkelig til at gjore det betænkeligt at anvende Jorden til Planter, der udtære Kraften af Jorden uden at bidrage noget til Gjodtting. Denne, maaskee utidige Betænkelighed, nærer imidlertid Lolliken ikke; thi eftersom Napsavlen er aftaget, er Høravlen til- ) DHrr. Madsen paa Høibygaard og Dall til Sæddingcgaard.