Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 110 Forvalter Lützen anfører, „begynder at blive Princip: at Bonden støtter sin Exkstens paa meer end eet Punkt. Hidtil, eller ikke langt tilbage, trostede man sig alene ved Kornskjeppen; men den har deftoværre mislet meget i de sidste Aar, og dog maa den have Fortrinet." Dyrkningen af 23ørtner er paa de senere Aar tiltagen, og ffjondt den allerede i meget lang Tid er bekjendt paa Lolland, kan den endnu henregnes til den mindre almindelige Avl; om denne gives folgende Beretning: „Bonnesceden har i den senere Tid ud- bredt sig meget her paa Egnen, formeentlig af folgende Grunde: at man af A§rter avler godt med 8 Fold paa Td. Land, naar man af Bonner sjelden avler under 8 og som oftest fra 12 til 16 Fold, ja endog derover; at man ved Radsaaeningen faaer Leilkg- hed til at rense sin Jord, naar det ikke falder i alt for fugtigt Weir, og at Hosten ei er vanskelig, naar Bonnerne, efterat have ligget i faa Dage paa Skaaren, opbindes i Reeg og sammensættes som andet Korn i Hobe, hvilket som oftest bruges her. De kunne paa denne Maade staae paa Marken uden at fordærves, om det saa var til Frosten fom, helst naar de i saadant Tilfælde indsættes paa Stænge eller paa et luftigt Sted, og helst hensidde utærskede til Foraaret. Man saaer gierne af Bonner 10—12 Skpr. paa Td. Land. Hostes Foderet godt er det ypperligt for Heste og Faar; dog give Bonnerne mindre Foder end velgroede 2Erter." *) Blandt de mindre almindelige Foderplanter kan endnu henregnes 'Kartofler, om hvis ringe Udbredelse er talt i Oversigten over Lolland; efter Indberetninger fra Norre Herred tiltager imidlertid Dyrkningen af denne nyttige Foderurt. Derimod er Kløver ikke længer ualmindelig, tvertimod er den overalt optaget i Sædffiftet, og dyrkes nu endog til Udforsel; saaledes er der efter det stat. Tab. Værks 4de Hefte i 1838 udfort 2716 Pd. Kloverfroe og i 1839 6272 Pd. ::) Forvalter Lützen.