Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

113 med vaadt Veirlkgt." Vaade Aaringer antages af Alle som Aar- sagen til Ruften; men desuden anfores ogsaa, at den snarest ind- finder sig naar Hveden falder tidlig, hvilket steer lettest paa los Jord; ligeledes har man ogsaa bemærket, at „det Vinterkorn, som staaer paa hoiere og for Blæsten aabne Marker er mindre udsat for dette Onde, end det, fom staaer i Lee bag Skove, Hækker o. s. v." I Overeensstemmelse hermed er, hvad Inspecteur Msller anforer, at den stærke Hvede og Rug, faa og den som findes paa Marker, der ere indesluttede mellem Skove eller Hækker, ere meest udsat derfor. Det kan være meget muligt, at dette forholder sig saa; men man maa vogte sig for derfra at drage den Slutning, at indhegnede Marker foranledige denne Sygdom, og vel lægge Mærke til den Omstændighed, at det kun er t meget ringe Grad man lider af dette Onde paa Lolland, Hvor i Reglen alle Marker ere indhegnede med meget hoie levende Hegn. — Foruden de anførte formodede Aarsager til Rusten anfores ogsaa, at Berberisser paa flere Steder tilforn har foraarsaget denne. Det eneste Middel, der anfores, er imod Branden, og bestaaer ‘ at vaske Sæden i en Lage af Salt og ulæsket Kalk, saaledes at til 1 Td. Hvede tages 10 Potter Vand, 8 Haandfulde Salt og 1 Skp. Kalk. Naar Anviisningen folges saaledes, som den findes i Bonden 2lbrahank Olsens „Tilforladelige Underretning om, hvorledes man paa bedste Maade skal behandle Hveden o. s. v.", skal dette i den Grad være virksomt imod Brand, at man, for at bruge Forpagter Fibigers Ord, kan sige: „Brand findes ikke." 8