Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
116 skaffenhcd, selv ved den bedste Hostmaade, være meget maadelkg, og at kjende denne maa være af megen Vigtighed. Meningerne om godt og slet Korn ere naturligviis meget for; skjellige; Nogle antage det for godt, nnar det blot er reent og ikke altfor smaat; Andre fordre desuden smuk Farve, god Vægt o. s. v., og disse forskjellige Anskuelser gjore sig naturligviis gjeldende i Indberetningerne; efter nogle af dem skulde Kornvarerne være sær- deles gode, efter andre lige det Modsatte. Vi ville forst hore hvad Landmanden siger og siden Kjobmandens Mening. Forst siger da Cancellieraad Olesen i 1823: „Kornvarerne ere af fortrinlig god Beskaffenhed. For sammes Rensning sorger almindelig enhver god eller de fleste Landmænd, deels ved Rensning paa Kornrensemaffine, ved Harpning og med Sold, deels ved Ukrudets Mugning paa Ageren, og i Laden ved Tærskningen." Dette var da saa god en Bested man nogenlunde kunde onske; men den gjelder desværre kun nogle enkelte, særdeles driftige Land- mænd. Fra samme Tid lyder efterstaaende Beretning af Justitsraad Ehrenreich ikke fuldt faa gunstig, men den giver dog et bedre Begreb. „Kornvarernes Beskaffenhed, siger han, er meget forskjellkg efter Jordbundens Beskaffenhed, Veirliget og Jordens Behandling. Det samme gjelder om Rensningen, hvortil folgende Aarsager angives. 1. Mangel paa gode Rensemaskiner. De ere for dyre for enkelt Bonde at anffaffe, og en Byes Mænd kan ikke blive enige om at anskaffe i Fælledskab. 2. Den indenlandske Kjobmand betaler ikke det rene Korn forholdsmæssig til det urene. Han kaster Alt i een Bunke, og renser det selv, naar det skal fores til Udlandet. 3. Dorskhcd hos Mange. Ingen kan tvinge Bonden til at luge sit Vinterkorn paa Marken, som, hvad Klinte angaaer, er det sikkreste Middel." Man seer at denne Beretning snarere soger at forklare Grunden, hvorfor Kornvarerne ikke ere saa rene som de burde være, end just at give nogen Oplysning om hvorledes deres Beskaffenhed er paa de forskjellkge Jordsmon. Efter at have seet, at Kornvarerne for en Snees Aar siden af en kyndig ^Nand skildres som fortrinlig gode, af en anden som flet rensede og af forskjellkg