Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
skaffenhcd, selv ved den bedste Hostmaade, være meget maadelkg,
og at kjende denne maa være af megen Vigtighed.
Meningerne om godt og slet Korn ere naturligviis meget for;
skjellige; Nogle antage det for godt, nnar det blot er reent og ikke
altfor smaat; Andre fordre desuden smuk Farve, god Vægt o. s. v.,
og disse forskjellige Anskuelser gjore sig naturligviis gjeldende i
Indberetningerne; efter nogle af dem skulde Kornvarerne være sær-
deles gode, efter andre lige det Modsatte. Vi ville forst hore hvad
Landmanden siger og siden Kjobmandens Mening.
Forst siger da Cancellieraad Olesen i 1823: „Kornvarerne
ere af fortrinlig god Beskaffenhed. For sammes Rensning sorger
almindelig enhver god eller de fleste Landmænd, deels ved Rensning
paa Kornrensemaffine, ved Harpning og med Sold, deels ved
Ukrudets Mugning paa Ageren, og i Laden ved Tærskningen."
Dette var da saa god en Bested man nogenlunde kunde onske;
men den gjelder desværre kun nogle enkelte, særdeles driftige Land-
mænd. Fra samme Tid lyder efterstaaende Beretning af Justitsraad
Ehrenreich ikke fuldt faa gunstig, men den giver dog et bedre
Begreb. „Kornvarernes Beskaffenhed, siger han, er meget forskjellkg
efter Jordbundens Beskaffenhed, Veirliget og Jordens Behandling.
Det samme gjelder om Rensningen, hvortil folgende Aarsager
angives.
1. Mangel paa gode Rensemaskiner. De ere for dyre for
enkelt Bonde at anffaffe, og en Byes Mænd kan ikke blive enige
om at anskaffe i Fælledskab.
2. Den indenlandske Kjobmand betaler ikke det rene Korn
forholdsmæssig til det urene. Han kaster Alt i een Bunke, og
renser det selv, naar det skal fores til Udlandet.
3. Dorskhcd hos Mange. Ingen kan tvinge Bonden til at
luge sit Vinterkorn paa Marken, som, hvad Klinte angaaer, er det
sikkreste Middel." Man seer at denne Beretning snarere soger at
forklare Grunden, hvorfor Kornvarerne ikke ere saa rene som de
burde være, end just at give nogen Oplysning om hvorledes deres
Beskaffenhed er paa de forskjellkge Jordsmon. Efter at have seet,
at Kornvarerne for en Snees Aar siden af en kyndig ^Nand skildres
som fortrinlig gode, af en anden som flet rensede og af forskjellkg