Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

117 indvortes Beskaffenhed efter Jordens Behandling og Beskaffenhed, ville vi af Landinspecteur Moller hore, at „Kornvarerne ere nu i det Hele taget bedre, end for 20—30 Aar siden, da der nu sees mere paa at saae reent Korn, ligesom ogsaa det Korn, som sælges, renses noget bedre." At det imidlertid neppe kan være synderligt bevendt med denne Rensning syttes at fremgaae af hvad Provst 'Rofod - Ancher siger derom: „I Rensning af sine Kornvare til Leverance eller Salg staaer den lollandske Bonde tilbage, hvori Kjobmanden for en Deel er Skyld; thi saalænge Kornet c i ksobes efter Vægten og betales i Forheld til denne, men der for 128 Pds. Hvede kun gives 1 Mk. mere end for 120 Pds., og Bonden seer sit gode Kortt at styrtes i Bunke med det flette, da er Opmuntringen til strengt at rense sit Korn ei stor." Vi finde her de« samme Klage over den ringe Opmuntring fra Kjobmandens Side, som i en Veretning fer 20 Aar siden, og den fremkommer næstett i alle; men endnu faae vi ingen ret Besked paa Kornvarernes indre Be- skaffeilhed, men kun Bestyrkelse i den Anskuelse, at det er ureent Korn Bonden bringer til Torvs; thi der man vel gjores Forskjel paa det Korn, der i Almindelighed sælges fra en Bondegaard og det, der kommer fra en Herregaard. Dette sees tydeligt af Kammec- raad Wilhjelms Beretning om denne Gjenstand: „Kornvarerne, siger han, ere her i Almindelighed gode, især fra Hovedgaardene, hvor disses tilbørlige Rensning vises hoi Grad af Opmærksomhed. Hos Bønderne er denne Mening uheldig ikke almindelig, og Mange vedblive til Skade for Handelen at frembringe flet rensede Varer, og da Omstændighederne af fornødent Loftsrum, Mængde af Korn- handlere o. s. v., ikke tillade altid at gjore den Priis-Forskjel, som burde være, finde ogsaa disse Kjobere, uden at anspores til storre L'mhu." Det er imidlertid ikke alle Kjobmændene, hvem denne Anke, over at de ikke gjore tilbørlig Forffjel paa Kornet, rammer; thi det begynder at komme i Brug at kjobe Kornvarerne ogsaa efter Vægten; ogsaa renere Sæd vil efterhaanden bringes til Torvs, „vel træffes endnu Klinte og Heire deri, men man kan med Vished antage, at dette Ukrud, ved den stedse omhyggeligere Rensning, Aar for Aar vil aftage. Den storre Opmærksomhed paa Kornets Vægt og Godhed i det Hele, som Kjobmanden nu udviser, vil ogsaa