Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

118 bidrage sit hertil."*) Denne Forskjel paa Prisen, siger Forvalter Lützen, er den forste Ansporelse til Kornets Forædling (Forbedring) i enhver Henseende." Vi ville siutte Landmændenes Beretning om Kornvarernes Beskaffenhed med Kammerraad Frideriksens Ord: „Kornet er her i Landet desværre af ringere Beffaffenhed overhovedet, end i de andre Provindser, med hvis Korn det sjelden holder Vægt; den lerede Jord er formodentlig Aarsagen hertil. Skallen synes at være tykkere og Kornet mere morkladent end f. Ex. i Sjælland. Paa Hovedgårdene renses Kornet faaledes, at det derfra er tjenligt til Udforsel; Bøndernes Korn renser Kjobmanden forinden det skibes." Ogsaa denne Forfatter beklager, at Kjobmanden ikke gjor tilbørlig Forffjel paa Kornets Vægt og Beffaffenhed, og betragter dette som den væsentligste Hindring for Fremgangen med Hensyn til bedre Varer. Det maa synes urimeligt af Kjobmanden, at han tager mod de ringere Varer til samme Priks som de bedre; men Tingen er, nt han har sin Fordeel paa en anden Maade, som vil sees af nedenstaaende Oplysninger, der ere Ned. mcddeelte fra et af de driftigste og betydeligste Handelshuse i Stiftet, og give den For- klaring om Kornvarernes Vægt,' som vi savne i de forestaaende Beretninger. Brevet til Red. lyder i Udtog faaledes: „Jeg har kjcndt den lollandske Kornhandel siden 1824; fra det Aar og indtil 1830 vare samtlige Kornsorter langt bedre end de nu ere. Dette særdeles vaade Aar foraarsagede Misvæxt paa Lolland; man var om Efteraaret ikke noieseende med den Sæd, man lagde i Jorden, og Bygget, der blev saaet om Foraaret 1831, var slet, Heiren trivedes fortrinligt, og Landmændene have i Almindelig- hed ei gjort sig Umage for at faae den udryddet siden, ligesaalidt som med at saae, og folgelig producere Byg uden Blanding med Havre. Naar man undtager Aaret 1834, da alt Korn havde svær Vægt og var særdeles vel hostet, har de lollandffe Kornvarer fra 1830 til Dato, med faa Undtagelser, udmærket sig ved Slethed i enhver Henseende, og skjoudt Mange nu bestræbe sig for en bedre Production, er der ikke store Udsigter til en radikal Reform, saa- *) DHrr. Madsen og DaU.