Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

145 hvilke, beregnede til 24 Sk. Pundet, vil udgjore 1540 Rbd., altsaa en reen Fordeel af 556 Rbd. eller 5 Rbd. pr. Koe, uden at regne det storre Produkt af Ost m. v. samt Kosten til een Malkepige, der spares. Men da der uden Kjærnefoder neppe kunde holdes 110 Koer paa dtnne Gaard, bliver den rene Fordeel i alle Maader meget storre. 19. Hesteavlen. ^2-fter det, der er fremsat i de foregaaende Afsnit om Jordernes Beskaffenhed og om de brugelige Avlings-Redskaber, skulde man formode, at Lolland havde store og stærke Heste, og hvad Styrken angaaer er Formodningen rigtig; Størrelsen er derimod ringe. Heste- avlen har tilforn været hoist ubetydelig; Hoveriet og Fire-Heste- Plougen krævede mange Heste til Jordens Dyrkning, og uagtet der tillagdes et ikke ringe Antal, kunde dette ikke forflaae til at erstatte Afgangen, og der indførtes derfor bestandig Heste, især fra Fyen og Langeland. „Man tor, siger Begtrup, maaskee, uden at regne for hoit, ansætte denne Udgift for hver Bondegaard til 30 Rd. aarlig for Heste, som deels kjobes, deels gjores Bytte med." Dette var ikke en ringe Udgift; men den var nødvendig paa det Trin Hesteavlen stod dengang, thi Bonden kunde ikke selv forsyne sig med eget Tillæg naar han skulde holde nogle faa Koer, og disse kunde hart dog ei ganske undvære. „Paa en Bondegaard holdes sædvanlig 10—12 Heste og 3—4 Koer." *) Dette altfor store Antal Heste er nu indskrænket, og i 1822 regnede Iustitsraad Ehrenreich 8—9 Heste paa en Gaard paa 6 Tdr. Hartkorn, men beretter forresten, at Avlen er i Tiltagende, ikke med Hensyn *) Begtrups Beskrivelse af Lolland, S. 709. 10