Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
udforlig Underretning om den i det Enkelte. Vi ville see hvad et
Par af de udforligste sige om denne Gjenstand. „Med Undtagelse
af meget enkelte Landmænd er det ikkun hos de her til Amtet ind-
komne Mecklettborgere at der holdes Skæferier, og navnlig sii'nuldede
(Merinos). Om ikke Andet, vil formodenlig den i de sidste Aar
saa betydelig faldne Priis paa denne Uld, imedens den danske for-
bedrede er stegen til 3 Mk. pr. Pd., tilbageholde Udbredelsen af
denne Faarerace. Flere af de storre Gaarde og næsten overalt
Bønderne have derimod en lille Faareflok, oprindelig af indenlandsk
Race, men nu igjennem flere Aar blandet med engelske Racer. Ved
dette Faarehold kommer Græsset i Brakmarken til Nytte, og naar
dette ophorer, træder et Stk. Græsland, som Kvæget tidligere har'
afædt, i Stedet. Ved Bortlodning af Dishley-Væddere, i Almindelighed
indkjobte fra det Classenske Fideicommis paa Falster, har Amtets
oeconomiske Selskab sogt at virke til forædlet Faareavl. Saavel af
denne som af Southdowns-Racen, og undertiden iblandet hinanden
udleiede afdode Grev Conrad Reventlow paa Frihedsminde, Væddere
til Bonder for ringe Betaling, hvorved der er fremstaaet en uld-
rigere og kjodfuldere Faarerace. Faarenes Sommerstaldfodring vides
ikke at være i Brug, ei heller Faarefoldningen."*) Det er ikkun paa
Pederstrrrp Foldningen omtales som brugelig. Herom yttrer Land-
inspecteur Maller sig saaledes: „Faarefoldning bruges ikke, eller
dog kun paa Pederstrup. Gjodningen af Faar ansees for at være
den fletteste animalske Gjodning der haves til Agerbrug, derimod
har den viist sig særdeles virksom paa de Enge ved Pederstrup,
hvor Faarefoldning har været brugt." Der kan neppe være nogen
Tvivl om at denne Anvendelse af Faac maa vise sig virksom saavel
paa Engene som paa Faarene, især dersom disse sættes i en Fold
paa en suuc Eng om Efteraarsnoetterne.
Af DHrr. Madsens og Dalls Beretning synes det ikke som
om der var nogen Fordeel ved de fiinuldede Skæferier, hvorimod
Forædlingen ved Dishleyfaaret omtales som i god Gang alt i flere
Aar; fra Sonder Herred lyder imidlertid Beretningen modsat.
„Paa flere af de store Gaarde her i Herledet holdes ikke ubetydelige
') DHrr. Madsen og Dall.