Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
154 udforlig Underretning om den i det Enkelte. Vi ville see hvad et Par af de udforligste sige om denne Gjenstand. „Med Undtagelse af meget enkelte Landmænd er det ikkun hos de her til Amtet ind- komne Mecklettborgere at der holdes Skæferier, og navnlig sii'nuldede (Merinos). Om ikke Andet, vil formodenlig den i de sidste Aar saa betydelig faldne Priis paa denne Uld, imedens den danske for- bedrede er stegen til 3 Mk. pr. Pd., tilbageholde Udbredelsen af denne Faarerace. Flere af de storre Gaarde og næsten overalt Bønderne have derimod en lille Faareflok, oprindelig af indenlandsk Race, men nu igjennem flere Aar blandet med engelske Racer. Ved dette Faarehold kommer Græsset i Brakmarken til Nytte, og naar dette ophorer, træder et Stk. Græsland, som Kvæget tidligere har' afædt, i Stedet. Ved Bortlodning af Dishley-Væddere, i Almindelighed indkjobte fra det Classenske Fideicommis paa Falster, har Amtets oeconomiske Selskab sogt at virke til forædlet Faareavl. Saavel af denne som af Southdowns-Racen, og undertiden iblandet hinanden udleiede afdode Grev Conrad Reventlow paa Frihedsminde, Væddere til Bonder for ringe Betaling, hvorved der er fremstaaet en uld- rigere og kjodfuldere Faarerace. Faarenes Sommerstaldfodring vides ikke at være i Brug, ei heller Faarefoldningen."*) Det er ikkun paa Pederstrrrp Foldningen omtales som brugelig. Herom yttrer Land- inspecteur Maller sig saaledes: „Faarefoldning bruges ikke, eller dog kun paa Pederstrup. Gjodningen af Faar ansees for at være den fletteste animalske Gjodning der haves til Agerbrug, derimod har den viist sig særdeles virksom paa de Enge ved Pederstrup, hvor Faarefoldning har været brugt." Der kan neppe være nogen Tvivl om at denne Anvendelse af Faac maa vise sig virksom saavel paa Engene som paa Faarene, især dersom disse sættes i en Fold paa en suuc Eng om Efteraarsnoetterne. Af DHrr. Madsens og Dalls Beretning synes det ikke som om der var nogen Fordeel ved de fiinuldede Skæferier, hvorimod Forædlingen ved Dishleyfaaret omtales som i god Gang alt i flere Aar; fra Sonder Herred lyder imidlertid Beretningen modsat. „Paa flere af de store Gaarde her i Herledet holdes ikke ubetydelige ') DHrr. Madsen og Dall.