Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

155 Skæferier af fiknuldede Faar, hidbragte fra Mecklenborg og Holsteen, og synes Resultatet tilfredsstillende for disses Eiere. Hos Bonderne vedbliver man at holde paa den gamle almindelige Stamme med strid Uld, men af en ret god Slagterace. *) Nogen Blanding med Dishleyer og enkelte Steder med Southdowner er i de senere Aar paabegyndt; men da Bondens Faar i Almindelighed hele Sommeren ikkun forundes hans, stedse med kort Tidsfrist ploiende Brakmark til Græsning, saa er Foden knap og Resultatet ringe. Bonden holder sædvanlig 10—12 Faar, hvoraf han sælger 6—8 Stkr. Lam, Resten forbruger han selv, ligesom ogsaa al Ulden, der ikke er af stor Be- tydenhed, da Faarenes simple Fode, saavel Sommer som Vinter, kun afgive en ringe Uldvæxt. Da mange Faar i de senere fugtige og regnfulde Sommere ere bortdode paa den side Eng, er disses Antal for Tiden mindre end tilbage i Tiden."**) Efter hvad her er anfort er det temmelig klart, at Faareavlen ikke hidtil har staaet paa noget synderligt hoit Trin, og at Faaret ikke i Almindelighed er bleven, eller endnu bliver behandlet med Omhue og Kjærlighed — thi den man sulter ude og inde kan ikke siges bliver behandlet saaledes — heller ikke er der just nogen Grund til at vente, at denne Avl vil vise sig i nogen hoi Grad fordeelagtkg; thi at de nys indforte Skæferier synes at give et tilfredsstillende Resultat, er intet asgjorende Veviis for at de ere særdeles passende for Lollands side Jordbund. Man maa nemlig ikke glemme, at Hornkvæget omtrent er bleven behandlet med samme Haardhed som Faaret paa Lolland, og at et velpasset Skæferi kan vise sig for; deelagtigere end et fletpasset Mei'eri, er intet Beviis paa at Landet mere er skikket til hiint end til dette; men er kun endnu et Exempel paa, hvorledes Kunsten kan seire over Naturen. Hellerikke bor man gjore sig nogen stor Forventning om Faareracens Forbedring hos Bonderne, dersom disse vedblive at behandle deres Faar paa samme Maade som hidtil, og ikke lade sig fluffe af de heldige Folger af den første Krydsning; thi vedbliver man med den samme flette Røgt fom hidtil, og mener man har gjort nok for Fareavlen ved *) Denne Faareart kaldes af Bønderne Gedebukkefaar „reent ud sagt". **) Kammerraad wilhjelm.