Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
156 at have anskaffet en Dishley-Vædder, saa vil man uden Tvivl, til Trods for denne Forædling, efter nogle Aars Forlob atter have en Faareflok af de samme „Gedebukkefaac", man havde tilforn. Dette siges naturligviis ikke til Belæring for den erfarne Landmand, som meget vel veed at Anskaffelsen af en udmærket Hingst, Tyr eller Vædder ikke er det eneste Fornodtte for at danne en fortrinlig god Heste-, Kvæg- eller Faarestamme. Der kan vel egenlig ikke være Sporgsmaal paa Lolland, om Meieri eller Skæseri er det for- deelagtigste, udelukkende vil vel neppe nogen af dem være det; det rette Forhold mellem Koer og Faar vil rette siz efter Localiteten. Denne Sætning kan tjene som Overgang til Kammerraad Frideriksens Beretning, saalydende: „Man foretrækker ikke enten Skæferker eller Meierier paa de større Gaarde; meir holder et passende Antal af hver Sort især. Den Græsning, der er tjettlig for Meieriet benytter- man hertil, den ringere anvender man til Faarene. Siden den fine Uld er falden saameget i Prisen, er man uenig om hvilken Faarerace bedst betaler sig. Det fine Faar holdes langt letttre end det grov- uldede, men dette giver »for Tiden et storre Udbytte, da den grove Uld er mere sogt og giver Lam, tjenlige til Slagtning. „Den keitede og feilagtige Indretning med vore Uldmarkeder maa absolut bidrage til at trykke Prisen paa den sine Uld, da det ganske staaer i de faa Kjoberes Magt, at forenes om Prisen paa det mindre betydelige Qvantum, der kommer til hvert Marked. Dersom al Uld fra Sjælland og Derne blev samlet til eet Marked i Rjøbenhavn, vilde dette ikke saa let blive Tilfældet. Mange andre Grunde tale for, at Kjobcnhavn, skjondt i andre Henseender ikke det bedste Sted, hvortil man bor sende sine Varer for at faae dem afsatte, er de« rette Plads for Danmarks Uldmarked." Vi ere herved komne ind paa en Gjenstand af stor Vigtighed for alle Skceferi-Eiere, som det var ønskeligt mnatte blive bedre drøftet end hidtil er skeet. En hensigtsmæssig Ordning nf Uldmarkederne i hele Landet kan ikke attdet end være Skaferi-Eierne magtpaaliggende.