Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
at have anskaffet en Dishley-Vædder, saa vil man uden Tvivl, til
Trods for denne Forædling, efter nogle Aars Forlob atter have en
Faareflok af de samme „Gedebukkefaac", man havde tilforn. Dette
siges naturligviis ikke til Belæring for den erfarne Landmand, som
meget vel veed at Anskaffelsen af en udmærket Hingst, Tyr eller
Vædder ikke er det eneste Fornodtte for at danne en fortrinlig god
Heste-, Kvæg- eller Faarestamme. Der kan vel egenlig ikke være
Sporgsmaal paa Lolland, om Meieri eller Skæseri er det for-
deelagtigste, udelukkende vil vel neppe nogen af dem være det; det
rette Forhold mellem Koer og Faar vil rette siz efter Localiteten.
Denne Sætning kan tjene som Overgang til Kammerraad Frideriksens
Beretning, saalydende: „Man foretrækker ikke enten Skæferker eller
Meierier paa de større Gaarde; meir holder et passende Antal af
hver Sort især. Den Græsning, der er tjettlig for Meieriet benytter-
man hertil, den ringere anvender man til Faarene. Siden den fine
Uld er falden saameget i Prisen, er man uenig om hvilken Faarerace
bedst betaler sig. Det fine Faar holdes langt letttre end det grov-
uldede, men dette giver »for Tiden et storre Udbytte, da den grove
Uld er mere sogt og giver Lam, tjenlige til Slagtning.
„Den keitede og feilagtige Indretning med vore Uldmarkeder
maa absolut bidrage til at trykke Prisen paa den sine Uld, da det
ganske staaer i de faa Kjoberes Magt, at forenes om Prisen paa
det mindre betydelige Qvantum, der kommer til hvert Marked.
Dersom al Uld fra Sjælland og Derne blev samlet til eet Marked
i Rjøbenhavn, vilde dette ikke saa let blive Tilfældet. Mange
andre Grunde tale for, at Kjobcnhavn, skjondt i andre Henseender
ikke det bedste Sted, hvortil man bor sende sine Varer for at faae
dem afsatte, er de« rette Plads for Danmarks Uldmarked." Vi ere
herved komne ind paa en Gjenstand af stor Vigtighed for alle
Skceferi-Eiere, som det var ønskeligt mnatte blive bedre drøftet end
hidtil er skeet. En hensigtsmæssig Ordning nf Uldmarkederne i
hele Landet kan ikke attdet end være Skaferi-Eierne magtpaaliggende.