Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

157 21. Hangevcesenet. *, s hele Landet spores, at man fra ældre Tider har opelsket Frugt- træer med megen Flid, og ved mange Gaarde findes ikke ubetydelige Frugthauger, hvorved meget spares paa Maltet. Imidlertid bør ikke forties, at Frugthaugerne ved Gaardenes og Husenes Udflyttelse er aftaget, da de gamle Hauger ere blevne odelagte, og i de nye er kun lidet blevet plantet. Ja man har endog opryddet Frugttræer og brændt dem, formedelst Dyrheden paa Ildebrand. Men da den lollandske Bondekone er vant til at benytte Frugter i sin Huus- holdning, og veed, hvor ftor Nytte samme medfører, har man god Grund til at formode, at den forrige Lyst igjen vil vaagne hos Udflytterne til at lægge Bind paa Frugthauger. Det Meste, som nu plantes er Kvædeblommer og Morel-Kirsebær. Af Kjokkensager gron og hvid Kaal, Gulerødder og Petersillie, Log m. v., have saavel Gaardmænd som Huusmænd det Fornødne. „Ved Baadesgaards Gods er det ved det Kongl. Rentekammers Foranstaltning gjort let for Godsets Beboere, at gjore Anlæg til gode Frugthauger; thi hvert Aar blev sendt fra de Kongl. Planteskoler store Partier af Frugttræer, som bleve uddeelte til Udflytterne uden Betaling, og til Indbyggerne mod meget ringe Betaling, og for at Plantningen kunde skee betids og rigtig, blev Plantningen foretaget af den ved Godset holdende Gartner. Ved de fleste Udflyttergaarde findes derfor paa dette Gods gode Anlæg til Frugthauger, der alt have baaret i nogle Aar." Denne Beretning af Professor Begtrup (S. 707) giver en Anskuelse af Haugevæsenets Forfatning, som den omtrent er endnu; thi det er forst i de sidste Aar der er vakt nogen storre Opmærksom- hed for denne viglige Deel af Jorddyrkningen hos Bondestanden, og denne indskrænker sig paa mange Steder til Forskjonnelse af Haugerne ved Anlæg af Blomsterbede. Dette er eu smuk Begyndelse