Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

158 til en forbedret Haugedyrkning, og man kan med Grund antage, den vil med Tiden fore til en storre Opmærksomhed ogsaa for andre Grene af den blandt Bonder og Huusmænd, for hvilke sidste Hau- gerne kunde og burde være af stor Vigtighed. Besynderligt nok er det dem, der have de mindste Jordlodder, og hvem det maatte være mest magtpaaliggende, at den blev dyrket med den storste Om- hyggelighed for at kunne ernære dem, som vise mindst Interesse for Haugevoesenet og have de mindste Hauger. Gaardmændene, hvis Hovedindtægt Agerbruget altid maa blive, have dem almindelig- viis storre, og storst ere de, hvor de næsten kun ere en Luxusgjenstand, nemlig ved Herregaardene. Det er ogsaa fornemmelig Herremændene, hvem man skylder de Hauger, der endnu findes ved Bondergaardene, og eftersom Godseieren har havt Sands for Haugevcrsenet, seer man bedre eller flettere Bonderhauger. Ja endog Tvang har været fornoden fra Godseierens Side for at fremme Haugedyrkningen; men har da ogsaa heri viist sig som et daarligt Middel til at fremme noget Godt. Man vil derfor ikke undres over, som Justitsraad Ehrenreich skriver, at „Haugedyrkningen ikke udbreder sig meget. Om Bønderne endog forpligtes — som her er Tilfældet — til Haugedyrkning, Frugttræers Plantning, Humleanlæg, Kartoffelavl o. s. v., skeer det dog ikke, eller for ufuldkomment." Skjondt Sandsen for Haugedyrkningen er tiltagen paa de senere Aar, er man dog ikke kommen saa vidt, at Landet forsyner sig selv med de fornødne Kjokkenurter; thi endnu have Beboerne af Hasselom temmelig god Afsætning paa deres Varer paa Lollands Markeder. Det er især Træfrugter man lægger Vind paa, og af disse for; nemmelkg A5bler og Blommer; Pærer og Kirsebær ere sjeldnere. Af Humle haves ikke altid til eget Forbrug, dog er dette som oftest Tilfældet; enkelte storre Humlehauger findes hist og her; saaledes har Forpagter Fibiger paa Berritsgaard en Humlehauge paa omtr. 4 Skpr. Land, af hvilken i Almindelighed avles 2 Skpd. Humle om Aaret. Men saadanne Haugec findes ikke, som i Fyen, hos Bouder og Huusmænd, hvem m saadan Humlehauge omtrent vilde kunne ernære, men kun ved de storre Gaarde, hvor den ikke er af saa stor Vigtighed.