Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

159 Man seer altsaa, at Haugevæsenet endnu langtfra ikke har hævet sig til det Punkt, man kunde med Billighed forvente, end sige til den Grad af Fuldkommenhed, man kunde onske. I denne Anskuelse vil man formodentlig bestyrkes ved at see, hvad Beretnin- gerne fra de forskellige Egne af Landet fremføre. „Haugedyrkning, siger saaledes Kammerraad Frideriksen, staaer tilbage i (Musse) Herredet. Paa Baroniet Guldborgland ere mange gode Frugt- hauger, i sin Tid tilplantede efter Godsekerens Foranstaltning.*) Herfra afsættes en Deel Frugt, tildeels meget god, til Skippere, som fra Guldborg Færge opkjobe samme. Til de Gaarde, som enten ikke have tilplantede Hauger eller som endnu blive udflyttede, besorger den nuværende Besidder (Kammerherre, Baron Roseuorn- Lehn) Hauger anlagte og tilplantede paa Størrelse af c. 4'Skpr. Land. Ligeledes lader Eieren af Fuglsang og Prierskov Godser (Kammerherre Neergaard, Amtmand i Prcestoe Amt), hvis Bonder- gods i den sildigere Tid er udskiftet, alle Bonderhauger anlægge og tilplante med Frugttræer, fra 16 til 24 Stkr. Mb le- og Pæretræer til hver Gaard. Kjokkenurter og Humle avler Bonden til Huus- behov; Intet til Salg. Paa de andre Godser er Haugevæsenet, som anfort, tilbage, som Folge as, at Godseierne hermed, som i saa meget Andet, lader Bonden skjotte sig selv." Fra Midten af Landet lyder Efterretningerne noget bedre fra Hr. Provst Rofod-Ancher: „Haugedyrkningen er hos Bonderne her paa Egnen i Opkomst; Bøndernes, d. e. Gaardmcendenes, Hauger kunne vel i Almindelighed antages at være fra 2 til 4 Skpr. Land. Kjokkenurter og Træfrugter er det, som dyrkes; for Blomster haves fuii eet eller et Pac smaa Bede. Haugefroet deels avles, deels kjobes. Frugttræerne poder Bonden gjerne selv. Ved Hauge- dyrktting alene vides Ingen her paa Egnen at ernære sig. Een Hunsmand i Dstofte Sogn er en duelig Gartner, et Par befatte sig lidt med Gartneriet. Humle avles til eget Forbrug." ?lf ringere Betydning synes Haugevæsenet at være i Sonder- ^crreb; Dyrkningen indskrænker sig til eget Forbrug; ved nogle af *) Bønderne paa Baroniet have smukke Hauger, hvortil hjelpcr, at de faae Træerne frit fra Planteffolen paa Berritsgaard. Forp. Fibiger.