Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
165 hauger af flere Tdr. Lands Størrelse, hvoraf ikke faa, som henhore til Arvefæste- eller Eiendoms - Steder, have ret god Egeoverskov og de ovrige i Almindelighed god Hegningshugst." De Skovhauger, som henhore under Godserne, og hvoraf især findes mange paa Knuthenborg Grevskab, blive nu ved Fæsteforandcing i Almindelighed enten afdrevne og opdyrkede, eller 'indtagne til Fredskov.*) Denne Fremgangsmaade er uden Tvivl den fordeelagtigste; thi hvad der mange andre Steder kunde tale for deres Vedligeholdelse, at de nemlig give Kreaturerne, der gaae ude om Efteraaret, god Læe for Regn og Storm, falder bort paa Lolland og Falster, hvor faa godt som alle Diger ere stærkt beplantede, faa der paa enhver Mark sindes Læe. Der hersker i Almindelighed god Fred paa Lollands Skove, og de behandles nuomstunder i Reglen med stor Skaansomhed, faa; vel af Godseier som Bonde. Den Tid er nok overhovedet allevegne, forbi, da Skovene bleve mishandlede; ved Indskrænkning af de vidt- loftige Skovstrækninger, der henlaae til Græsning, og hvor Fredning altsaa var umulig, er der vakt storre Lyst til at behandle det Over- blevne saaledes, at det kan give en stadig, aarlkg Indtægt. Der er saaledes Udsigt til at Skovene paa Lolland, Aar for Aar ville stige i Værdi, og at Egeskoven, som i en vis Periode skal have forringet sig betydelig, igjen vil komme til at fremvise forrige Tiders Over- flodighed paa Tommer til Flaadens Brug. Da Landet, som ovenfor viist, er saa rigelig forsynet med Skov og der selv paa Bøndernes Lodder findes mangfoldige gode Skov- hauger, kan Plantning af Smaalunde ikke være af den Nytte som mange andre Steder i Danmark, dette maa vel være Grunden til al de paa Lolland ikke ere hyppigere. „Plantning af vilde Træer sees ikkun hos de storre Skoveiere; hvad Bonden derimod planter paa enkelte til Dyrkning ustikkede Steder er den saakaldte Graapiil eller canadisk Poppel, der snarest kommer til Nytte, ikke alene som Hegning og Brændsel, meit ogsaa som Bygningsmaterial af Bjelkec og Sparrer, hvilket denne hurtigvoxne Træart alt paa 10 ad 15 -) Provst Rofod-Ancher.