Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
hauger af flere Tdr. Lands Størrelse, hvoraf ikke faa, som henhore
til Arvefæste- eller Eiendoms - Steder, have ret god Egeoverskov og
de ovrige i Almindelighed god Hegningshugst." De Skovhauger,
som henhore under Godserne, og hvoraf især findes mange paa
Knuthenborg Grevskab, blive nu ved Fæsteforandcing i Almindelighed
enten afdrevne og opdyrkede, eller 'indtagne til Fredskov.*) Denne
Fremgangsmaade er uden Tvivl den fordeelagtigste; thi hvad der
mange andre Steder kunde tale for deres Vedligeholdelse, at de
nemlig give Kreaturerne, der gaae ude om Efteraaret, god Læe for
Regn og Storm, falder bort paa Lolland og Falster, hvor faa
godt som alle Diger ere stærkt beplantede, faa der paa enhver Mark
sindes Læe.
Der hersker i Almindelighed god Fred paa Lollands Skove,
og de behandles nuomstunder i Reglen med stor Skaansomhed, faa;
vel af Godseier som Bonde. Den Tid er nok overhovedet allevegne,
forbi, da Skovene bleve mishandlede; ved Indskrænkning af de vidt-
loftige Skovstrækninger, der henlaae til Græsning, og hvor Fredning
altsaa var umulig, er der vakt storre Lyst til at behandle det Over-
blevne saaledes, at det kan give en stadig, aarlkg Indtægt. Der er
saaledes Udsigt til at Skovene paa Lolland, Aar for Aar ville stige
i Værdi, og at Egeskoven, som i en vis Periode skal have forringet
sig betydelig, igjen vil komme til at fremvise forrige Tiders Over-
flodighed paa Tommer til Flaadens Brug.
Da Landet, som ovenfor viist, er saa rigelig forsynet med Skov
og der selv paa Bøndernes Lodder findes mangfoldige gode Skov-
hauger, kan Plantning af Smaalunde ikke være af den Nytte som
mange andre Steder i Danmark, dette maa vel være Grunden til
al de paa Lolland ikke ere hyppigere. „Plantning af vilde Træer
sees ikkun hos de storre Skoveiere; hvad Bonden derimod planter
paa enkelte til Dyrkning ustikkede Steder er den saakaldte Graapiil
eller canadisk Poppel, der snarest kommer til Nytte, ikke alene som
Hegning og Brændsel, meit ogsaa som Bygningsmaterial af Bjelkec
og Sparrer, hvilket denne hurtigvoxne Træart alt paa 10 ad 15
-) Provst Rofod-Ancher.