Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

166 Aar kan afgive." ^) Hvad her anføres om Sonder Herred gjælder ogsaa om Norre Herred, hvor enkelte ufrugtbare og meget side Pletter Jord med Fordeel benyttes paa denne Maade og med samme Træer; længere ost paa Landet trænger man mindre til disse Plant- ninger, paa Grund af den megen Skov der findes. Med Torvemoser er Lolland ikke saa rigelig forsynet som med Skove; dog har det, netop paa Grund af disse, tilstrækkelig af Torveffjær. De storste og bedste Moser findes i Birket og Stokke- marke Sogne; men ogsaa har især den ostre Deel af Musse Herred en heel Deel Torv; i ringere Mængde og almindelig af flettere Be- staffenhed ere de paa den sydvestlige og vestlige Kant af Landet. Fra Musse Herred lyder Beretning herom, at „Torv haves paa flere Steder i Overflodkghed." * **) Om Fuglse Herred siger DHrr. Madsen og Dall: „Torvemoser ere ikke ualmindelige; dog benyttes disse kun til eget Forbrug, da det er Fæsterne, i hvis Besiddelse de fleste Torvemoser ere, forbudt at sælge heraf. Den Vestphalske Methode at behandle Torven paa, kjendes ikke her." Fra Sonder Herred melder Kammerraad wilhjelm: „Af Torveffjær findes saare lidet i Herredet, og af god Torv ikkun nogle faa Steder i ind- skrænket Omfang." Dette gjælder dog kun om den sydlige Deel af Herredet; thi i den nordlige ligger Stokkcmarke Sogn, der tillige- med Birket Sogn i Norre Herred, ere de eneste paa hele Landet, som sælge nogen betydelig Mængde Torv til Ksobstæderne. Om Norre Herre siger Landinspecteur Moller: „Torveffjær findes i Birket Sogn, saavel til eget Brug som til Salg." v) Kammerraad Wtlhjelm. **) Kammerraad Frideriksen.