Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 170 i over en Menneskealder været mest almindelig, og hvor Velstanden er störst, skulde man, efter Kammerraad Frideriksens ovenfor anforte Anskuelse om Grunden til den ringe Huusflid, kunne vente den allerstørste Huusflid, hvilken da vel maatte give sig tilkjende i alt Fald ogsaa ved Vævning; men dette forholder sig ikke saa efter de indkomne Beretninger; „Lærred og Dynevaar, fortalte Sognefoged ^ans Mikkelsen, især fyenske, kjobes af Gaardmænd og af dem, der sætte Voe." Det staaer sig omtrent ligedan i Sonder Herred. ^Huusfliden er saavidt langt tilbage, og der produceres aldeles Intet til Salg af uldne eller linnede Varer, for hvis Afsætning dog gives megen Leilighed, da ikke ubetydeligt heraf af de Handlende ind- forskckves fra Fyen. Imidlertid har dog Horavlen i de senere Aar udbredt sig meget, og man haaber den skal tiltage. Afsætning af Hor, som for har været betydelig for Kjobmændene, er nu næsten aldeles ophort, og ved hvert Huus og Gaard seer man nu aarlig Udsæd as Hor eller Hamp. Af Hvergarn, Vadmel og Lærred for; "rbekdes ekheller ubetydeligt, hvilket godtgjores ved den Mængde Vævere, der overalt findes paa Landet, og snart Alle have deres gode Udkomme. De senere heldigere Aar for Landmændene have vel paa den ene Side bidraget til en ftorre Virksomhed i saa Hen- seende, og Mange ere derved satte i Stand til at forbedre og udvide deres Boe, samle Udstyr til opvoxende Born m. v.; men paa den anden Side har derved, hos den mere Velhavende, Klædet begyndt at fortrænge Vadmelet, og Sirts o. desl. Hvergarnet. De lange Vinteraftener benyttes ikke som de burde af Karle og Drenge, men sædvanlig dræbes disse ved Sovn til Fodertid, og de flere Forsøg, Mange have gjort for at opmuntre til Virksomhed, ere ikke lykkedes."*) At denne Opmuntring til Mandfolkenes Huusflid er hidtil mis- lykkedes, forklarer efterfolgende Beretning af Hr. Forvalter Lützen paa en temmelig overbevisende Maade, og gaaer i det Hele med en saa okensynlig Lyst og Udforlighed ind paa denne Gjenstand, at der ikke kan blive Stort at tilfoke. „Huusflidcn gaaer ei ud paa mere end til eget Forbrug. Dette gjælder i Almindelighed med Hensyn til Bondekonen, med Piger og *) Kammerraad VPilhjelm. j.