Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
Pigebørn, og for saavidt maa Huusfliden kaldes god, da de tillige
ikke sielden tage Deel i Markarbeidet. Den storre Hor- og Uldavl
giver dem fuldt op at bestille, og herom vidner hos de Vindstibelkge,
hvad man seer saavel af Uldent som Linned i Huset. Hvad der
sælges af disse Produkter skeer i Almindelighed i raa Tilstand.
Huusbonden, Karlen og Sønnerne indlade sig sielden paa meer
end Forfærdigelsen af egne, mindre Avlsredffaber; men herfor have
de og Fordring paa Undskyldning. Agerdyrknings-Arbeidet er her
strengere end i nogen anden Provinds. Vi ville see hvorledes en
lollandsk Bonde benytter Tiden, i det Mindste paa denne Egn,
med sin Karl ved Siden af sig selv. I Almindelighed begynder
Arbeidet ved Solens Opgang, og ender ved dens Nedgang, med
Hakkelsestjæren, Ploining, Hegning, Graven, Merglen og Tærsken,
hvilket Alt gjoeldec næsten hele Aaret omkring, og især maa Hostem
ikke forglemmes, der medtager i det Mindste den halve Nat. Man
sporger nu: kan en Karl efter dette strenge Arbeide 1 ä 2 Timer
om Aftenen være oplagt til at gjore Skeer, Træskoe o. s. v., naar
han mangen en Gang har arbeidet i raa og kold Luft en heel Dag.
Dette synes virkelig formeget forlangt; man taler ikke om hvad
enkelte Individer kunne udrette. Her er Avlsvæsenet Hovedsagen,
hvortil bor foies Ordsproget: at Lollands Ploining og Helvedes
Pine har ingen Ende. Vi bor altsaa i vor Dom om Huusfliden
af de Arbeidsfore være betænksomme og billige; her ligger den og
paa en Maade udenfor Beboernes Næring naar den paa andre
Steder er nodvendig for deres Exkstens. Og sæt endog Karlen
havde Lyst til at anvende disse Par Timer paa fligt Arbeide, vilde
det neppe betale Lyset, som han maatte have, eftersom Fruentimmerne
nodvendig maa have for sig Lyset, der staaer i en saakaldet Lyse-
moder og om hvilken de sidde. Det eneste Mandfolkene maaske
især burde opmuntres til var at strikke deres egne Strømper. Det
forholder sig derimod anderledes naar man seer hen til de orkeslose
Fattiglemmer og de opvoxende Born, der endnu ere ffolepligtkge.
Af disse kunne man fordre storre Huusflid, hvilket ogsaa paatænkes
af de nye Forstandecffaber, men dog med Betænkelighed, fordi man
saa meget mangler en Arbeidsanstalt. Dette vil vel Tiden raade
Bod paa, eg imidlertid maa man tye til den gjaldende Lovgivning