Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
171 Pigebørn, og for saavidt maa Huusfliden kaldes god, da de tillige ikke sielden tage Deel i Markarbeidet. Den storre Hor- og Uldavl giver dem fuldt op at bestille, og herom vidner hos de Vindstibelkge, hvad man seer saavel af Uldent som Linned i Huset. Hvad der sælges af disse Produkter skeer i Almindelighed i raa Tilstand. Huusbonden, Karlen og Sønnerne indlade sig sielden paa meer end Forfærdigelsen af egne, mindre Avlsredffaber; men herfor have de og Fordring paa Undskyldning. Agerdyrknings-Arbeidet er her strengere end i nogen anden Provinds. Vi ville see hvorledes en lollandsk Bonde benytter Tiden, i det Mindste paa denne Egn, med sin Karl ved Siden af sig selv. I Almindelighed begynder Arbeidet ved Solens Opgang, og ender ved dens Nedgang, med Hakkelsestjæren, Ploining, Hegning, Graven, Merglen og Tærsken, hvilket Alt gjoeldec næsten hele Aaret omkring, og især maa Hostem ikke forglemmes, der medtager i det Mindste den halve Nat. Man sporger nu: kan en Karl efter dette strenge Arbeide 1 ä 2 Timer om Aftenen være oplagt til at gjore Skeer, Træskoe o. s. v., naar han mangen en Gang har arbeidet i raa og kold Luft en heel Dag. Dette synes virkelig formeget forlangt; man taler ikke om hvad enkelte Individer kunne udrette. Her er Avlsvæsenet Hovedsagen, hvortil bor foies Ordsproget: at Lollands Ploining og Helvedes Pine har ingen Ende. Vi bor altsaa i vor Dom om Huusfliden af de Arbeidsfore være betænksomme og billige; her ligger den og paa en Maade udenfor Beboernes Næring naar den paa andre Steder er nodvendig for deres Exkstens. Og sæt endog Karlen havde Lyst til at anvende disse Par Timer paa fligt Arbeide, vilde det neppe betale Lyset, som han maatte have, eftersom Fruentimmerne nodvendig maa have for sig Lyset, der staaer i en saakaldet Lyse- moder og om hvilken de sidde. Det eneste Mandfolkene maaske især burde opmuntres til var at strikke deres egne Strømper. Det forholder sig derimod anderledes naar man seer hen til de orkeslose Fattiglemmer og de opvoxende Born, der endnu ere ffolepligtkge. Af disse kunne man fordre storre Huusflid, hvilket ogsaa paatænkes af de nye Forstandecffaber, men dog med Betænkelighed, fordi man saa meget mangler en Arbeidsanstalt. Dette vil vel Tiden raade Bod paa, eg imidlertid maa man tye til den gjaldende Lovgivning