Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
for Fattigvæsenet, som dog ikke stiller En aldeles blot for at virke
i det benævnte Diemed. Det er imidlertid ikke uden Exempel, at
Bonden paaskjonner sin Karls Huusflid, skjondt det er sjelden,
hvilket maa ligge i Karlens indre Drift, og hans Opoffrelse ved
at forrette sin daglige Dont, der i Almindelighed medtager al den
Tid, som ikke er indrømmet til Søvnen.
„Hvad der er sagt om Gaardmanden, kan ogsaa som oftest
anvendes paa Huusmanden; han kan nok blive træt af Dagens
Byrde naar man lægger Mærke til, at han skal spadsere til og fra
sit Arbeide, stundom \ Miil, Naar han kommer hjem, kan han
for Træthed ikke komme til at tænke paa Huusflid, uden naar
Nødvendigheden byder ham at söge Pleilen for at tærske sit eget
Korn. Huusflid af Huusmanden kan man saaledes ikkun opmuntre
til, men ei fordre. Med Hensyn til Konen, da spinder den virk-
somme tidlig og silde, oz forretter i Mandens Fraværelse hans
Arbeide ved Huset, foruden sine huuslige Sysler. Det er ikke godt
ganske at sætte sig ind i disses Stilling; stundom udrette Enkelte
meer end man med Billighed synes at kunne fordre. Her maa
Opmuntring og ikke Bebreidelse anvendes. Desuden have vi her
de fornodne Haandvcrrkere af hvert Slags, som deraf have deres
Næring, og som saaledes ville hindre Huusflid i Almindelighed,
naar andet Arbeide derved opgaves.
„Vi have endnu tilbage at gjore os bekjendt med hvad Tid
Tjenestefolkene paa Herregaardene kunde have tilovers. Hvad Pigerne
angaaer, da levnes der dem sikkert ingen Tid til Arbeide for dem
selv; de begynde deres Arbeide, især Malkningen, Kl. 2—3—4 om
Morgenen, og ender forst den sildige Aften, og ere derhos om
Vinteren saa vel forsynede med deres bestemte Spind, at næsten
intet Dieblik levnes dem til deres eget Arbeide; ikkun Loverdag Aften
have de fri, saavelsom Sondagen, forsaavidt der kan blive Tid til-
overs fra Malkning, Kogning o. s. v. Megel anderledes forholder
det sig med Karlene, der ere fremfor Bondens Karl fri for Hakkelse-
skæren, Groftegraven og Tcersken, og om Vinteraftenerne henflumce
de mangen Time, som unegtelig bedre kunde anvendes. Dog skal
det ogsaa være Tilfældet, at de paa sine Steder anvende Tiden til