Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
172 for Fattigvæsenet, som dog ikke stiller En aldeles blot for at virke i det benævnte Diemed. Det er imidlertid ikke uden Exempel, at Bonden paaskjonner sin Karls Huusflid, skjondt det er sjelden, hvilket maa ligge i Karlens indre Drift, og hans Opoffrelse ved at forrette sin daglige Dont, der i Almindelighed medtager al den Tid, som ikke er indrømmet til Søvnen. „Hvad der er sagt om Gaardmanden, kan ogsaa som oftest anvendes paa Huusmanden; han kan nok blive træt af Dagens Byrde naar man lægger Mærke til, at han skal spadsere til og fra sit Arbeide, stundom \ Miil, Naar han kommer hjem, kan han for Træthed ikke komme til at tænke paa Huusflid, uden naar Nødvendigheden byder ham at söge Pleilen for at tærske sit eget Korn. Huusflid af Huusmanden kan man saaledes ikkun opmuntre til, men ei fordre. Med Hensyn til Konen, da spinder den virk- somme tidlig og silde, oz forretter i Mandens Fraværelse hans Arbeide ved Huset, foruden sine huuslige Sysler. Det er ikke godt ganske at sætte sig ind i disses Stilling; stundom udrette Enkelte meer end man med Billighed synes at kunne fordre. Her maa Opmuntring og ikke Bebreidelse anvendes. Desuden have vi her de fornodne Haandvcrrkere af hvert Slags, som deraf have deres Næring, og som saaledes ville hindre Huusflid i Almindelighed, naar andet Arbeide derved opgaves. „Vi have endnu tilbage at gjore os bekjendt med hvad Tid Tjenestefolkene paa Herregaardene kunde have tilovers. Hvad Pigerne angaaer, da levnes der dem sikkert ingen Tid til Arbeide for dem selv; de begynde deres Arbeide, især Malkningen, Kl. 2—3—4 om Morgenen, og ender forst den sildige Aften, og ere derhos om Vinteren saa vel forsynede med deres bestemte Spind, at næsten intet Dieblik levnes dem til deres eget Arbeide; ikkun Loverdag Aften have de fri, saavelsom Sondagen, forsaavidt der kan blive Tid til- overs fra Malkning, Kogning o. s. v. Megel anderledes forholder det sig med Karlene, der ere fremfor Bondens Karl fri for Hakkelse- skæren, Groftegraven og Tcersken, og om Vinteraftenerne henflumce de mangen Time, som unegtelig bedre kunde anvendes. Dog skal det ogsaa være Tilfældet, at de paa sine Steder anvende Tiden til