Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
207
Godsekernes Indskrænkning i Raadighed over sit Foestegods er altfor
overdrevet, og at Lovgivningen er ikke, eller den Tid var saa flet
med Hensyn til Forholdet imellem Iorddrot og Fæster, som han
udhæver. Der gives lettelkg Tilladelse til at faae sammenlagt 2
Bondergaarde, hvorved de saakaldte Mellemgaarde, som her paapeges
vilde opstaae, og da ingen Landeiendom for Tiden haves for bedre
Kjob (aarlig Afgift) end Fæste, vilde saadanne Gaarde let finde
Liebhavere af mere intelligente Mænd, end her findes imellem
Bonderne, der ved en bedre Drift vilde kunne gavne Egnens Ager-
brug ved gode Exempler. Der kan i Reglen ikke være meget at
indvende imod Fæstevæsenet. Besidderen sikkres Eiendommen i sin
og Kones Livstid, Eieren har ei storre Sikkerhed, og Forpagteren af
Hovedgaarde langt mindre. Men den storfte Anke kan her fores
over Godsekeren, der enten ikke vil eller kan indsee hvad der tjener
til Gavn for ham Selv og sit Foestegods. Han beskylder Lovgiv-
ningen for Ufuldkommenhed, klager over Indskrænkning i Eiendoms-
retten, anker over Bondens „Slindrkng", men sporger ei sig selv om
han som Godseier har gjort storre Fremgang i Sammenligning til
sin Formand, end den nuværende Bonde i Forhold til hans. Den
utidige Vedhoengen ved Afbenyttelsen af Naturalhoveriet beviser nok-
som hvorvidt han, Godsekeren, bedre forstaaer at beregne Fælleds-
Interesse, end Bonden efter sit Standpunkt."
Denne Bebreidelse mod Godseierne er dog nok neppe ganske
retfærdig; thi saaloenge Domstolene ikke vilde anerkjende dem samme
Ret og give dem samme Betryggelse for Hoverkpengene som for
Natural - Hoveriet, var der for meget riskeret ved at aflose dette,
nu, da der er givet dem Sikkerhed for denne vigtigste Indtægt af
Bondergodset, forsvinder Hoveriet meget hurtig, og der er nu kun
tre Godser paa Lolland, til hvilke det forrettes, nemlig Aalholm,
Rudbjerggaard og Bjærskrup.
Vi vende atter tilbage til Justitsraad Ehrenreichs fremsatte
Anfluelser om hvad der især kunde gavne Lollands Landvæsen. Den
vigtige Sag, han varmt anbefalede, var Merglingen af Agerne,
hvortil det daværende „Industri-Selskab" sogte at opmuntre ved
Præmier, men han viser, at Diemedet ikke kan naaes paa denne
Maade, fordi de ere for smaae og for faa. „Da Præmie-Uddelingen